(Last Updated On: 20. juni 2017)

Stevns: 20 elever fra Køge Bugt-kommunernes modtagerklasser tester sig af selv af i værksteder på EUC Sjælland.

Dørene til en erhvervsuddannelse var i sidste uge åben for 20 unge med udenlandsk baggrund, da EUC Sjælland i Køge sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning gennemfører et særligt introduktionsforløb for modtagerklasser fra Køge Bugt-kommunerne Greve, Solrød, Køge og Stevns.

Handler om brobygning

Modtagerklasserne er en brobygning for nytilkomne indvandrere og flygtninge og fungerer som en vej ind i den danske folkeskole. For de ældste venter forude en ungdomsuddannelse, der kan være en erhvervsuddannelse, der kan ligge meget langt fra det uddannelsessystem, som de kender fra deres respektive hjemlande.

Faglige introduktionsforløb

– Mange af eleverne kommer fra lande, der slet ikke har samme måde at gribe håndværkeruddannelsen an på, og derfor er introduktionsforløbet ikke kun en måde at vise uddannelsesmulighederne frem, men også en mulighed for at give indtryk af den høje faglighed og stærke traditioner, som vi har omkring håndværkeruddannelserne på EUC Sjælland og i Danmark generelt, siger afdelingsleder for Elevsucces på EUC Sjælland, Kenneth Smith.

Drøm om tandteknikjob

Forløbet er skruet sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og er en håndholdt indsats, der bygger bro mellem nydanskere og uddannelsesverdenen, fortæller Kenneth Smith.

En af de unge er thailandske Gan, som kom til Danmark for tre år siden. Hun lærte at klippe i metal. Selv drømmer hun om at blive tandteknikerassistent, så det bliver en helt anden slags metalarbejde hun skal lære om, når hun kommer så langt.

sky

 

Skriv en kommentar