(Last Updated On: 25. juli 2016)

23msb pCerereSTORE HEDDINGE: Kulturloftets næste udstilling er med den italienske kunstner, Mariano Brusca, som i perioden fra den 30. juli til den 27. august udstiller sin malerkunst, terrakotta og bronzeskulpturer oven over biblioteket på Kirketorvet 2 i Store Heddinge. Udstillingen åbnes med fernisering lørdag den 30. juli kl. 11, hvor alle er velkomne.

Mariano Brusca er født i Palermo i 1966. I 1985 tog han en uddannelse i malerkunst på Palermo Art Institute og i 1989 en uddannelse som skulptør på Fine Arts Academy.

Han bor og arbejder i fødebyen, hvor han underviser i udsmykning og skulpturmodellering på Damiani Almeyd State Artistic High School.

Hans arbejde omfatter forskellige kunstneriske udtryk. Han er ikke begrænset til maleri og skulpturer, men arbejder også med fotografi, laver reklamegrafik, restaureringer og maler teaterkulisser.

Mariano Brusca er i sin kunst inspireret af temaerne i de klassisk græske skulpturer, som han fornyr gennem sin personlige, polykrome farvelægning og ved brug af forskellige kunstindustriteknikker: Mosaikker, bronzestøbning, forarbejdning af sten og træ, keramik m.v.

Skriv en kommentar