(Last Updated On: 5. januar 2015)
John-Dalsgaard-Jensen

John Dalsgaard Jensen er pr. 1. februar ansat som ny skoleleder på Skelbæk Friskole. (Foto: Arkivfoto)

MAGLEBY: Skelbæk Friskole har ansat John Dalsgaard Jensen som ny skoleleder. John Dalsgaard Jensen sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre og er næstformand i Social- og Sundhedsudvalget. Han tiltræder den nye stilling som skoleleder den 1. februar og afløser Annette Falk Helmer, som har valgt at søge andre udfordringer.

”John bor i Magleby og er en lokal ildsjæl. Han har en pædagogisk baggrund og solid ledelseserfaring fra mange års arbejde med børn og unge. John overtager ledelsen af en velfungerende friskole og vil sammen med medarbejdere og bestyrelse gå foran i den videre udvikling af skolen”, oplyser friskolens formand, Per Martinsen.
Der er fortsat enkelte ledige pladser på de fleste klassetrin fra 0. til 6. klasse, så interesserede er velkomne til at kontakte skolen på 87 53 82 90.

Skriv en kommentar