(Last Updated On: 29. november 2019)

Der er masser af jul, nisser og kærlighed i årets juleforestilling fra Stevns Friluftsscene

De 18 medvirkende på scenen, hvoraf 7 er børn, har travlt med at øve sig til årets juleforestilling. (Foto: Stevns Friluftsscene)

Rødvig: Selvom hele plottet i juleforestillingen fra Stevns Friluftsscene ikke skal afsløres her, så løfter vi alligevel en lille flig og kigger indenfor på den gamle, hyggelige Møllekroen, hvor alt er, som det altid har været. Hvor de gamle tider og traditioner hyldes og efterleves.

Julen står for døren, og årstallet er i begyndelsen af 1980’erne – dengang de bærbare pc’er var ret så store i størrelsen.

En snestorm bringer nye gæster til kroen, og kærlighed med forviklinger opstår.

Også svigersønnen fra København kommer på besøg, fuld af gode idéer til fornyelse, som han har taget med sig på den bærbare. Men drillenisserne skal nok sørge for at drysse sne i maskineriet og forpurre hans planer.

Stykket, som er skrevet af Georg Olsen, er fuld af både kærlighed, grin, drillerier og masser af sang. Men om det blev jul på Møllekroen det år, kan man kun finde ud af ved at se forestillingen, som spiller fredag den 6. december og lørdag den 7. december kl. 19.30 i den store sal på Harmonien i Rødvig.

Billetter kan bestilles på billetter@stevnsfriluftsscene.dk eller tlf. 26152626. De koster 125 kroner stykket, for børn under 14 er prisen 60 kroner.

Det er også muligt at købe en billet som inkluderer julebuffet på Restautant Harmonien til 275 kroner, børn 135 kroner.
rmh

Skriv en kommentar