(Last Updated On: 9. december 2021)

Højeruplund: Arrangørerne af Julemarked for de Kræsne – der var planlagt til søndag 12. december i det gamle museum i Højerup – blev onsdag aften aflyst efter statsministerens pressemøde om coronasituationen.

Julemarkedets koordinator Lone Clausen beklager, at det har været nødvendigt at aflyse julemarkedet med så kort varsel:

– Vi kunne godt gennemføre markedet uden at komme i strid med reglerne, hvis vi blot tjekker coronapas. Men vi har 30 stadeholdere, som også forventer et rimeligt besøgstal at holde åbent for, og vi frygter, at der i lyset af de skærpede restriktioner kun vil komme få gæster. Derfor valgte vi i stedet at aflyse markedet, siger Lone Clausen.

Hun kalder situationen meget ærgerlig og tilføjer, at der har været lagt et stort forarbejde for at stable julemarkedet på benene.

– En del af varerne vil kunne købes i Klinteshoppen på Algade i Store Heddinge, hvor vi har åbent hver dag frem til jul, siger Lone Clausen.

Hun tilføjer, at arbejdsgruppen bag julemarkedet skal mødes for at vurdere, om der kan i stedet kan holdes et andet “marked for de kræsne” hen ad foråret, når coronatallene forhåbentlig har fundet et lavere leje.

 

Skriv en kommentar