(Last Updated On: 9. december 2019)

Fælleskoncert i Sankt Katharina Kirke

Store Heddinge: Søndag den 15. december kl. 15, er der fælleskoncert med Sommerkoret og Sankt Katharina Kantori, der i fællesskab synger julerepertoire under ledelse af korleder Birte Rasmussen og organist Charlotte Muus Mogensen.

Et varieret program

Programmet denne eftermiddag byder på et varieret program, som bl.a. indeholder danske julesange, Christmas Carols, julemusik fra flere lande, værker af Kim André Arnesen og John Rutter samt selvfølgelig flere kendte julesange.

Fællessang og gløgg

Programmet indeholder naturligvis også fællessange, hvor alle har mulighed for at synge med.

Efter koncerten bydes der på et glas gløgg.

Der er gratis adgang og alle er hjerteligt velkommen, siger Liselotte Kannik-Marquardsen fra menighedsrådet.

Skriv en kommentar