(Last Updated On: 21. november 2021)

Nu mangler blot den hvide sne, men selv om kirkegårdsgartnerne er dygtige, så er hvid jul op til vejrguderne.

Det faste granteam i arbejde. Fra venstre Jesper Pedersen, Bitten Nørby og Pia Løvgren. (Fotos: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Stevnsbladet fortsætter her sin serie om årstiderne på Assistenskirkegården ved Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge.

Assistenskirkegården blev anlagt 200 meter nord for kirken i 1889. Stevnsbladet følger arbejdet på kirkegården forår, sommer, efterår og vinter.

Denne gang: efterår.

4 tons duftende gran

”Er det ikke for tidligt, det bliver da også tidligere og tidligere hvert år”, sådan lyder det ofte når julede annoncer i tilbudsaviserne og udstillinger i forretningerne begynder før december.
Men det kender de alt til på Store Heddinge Kirkegård.

– Vi bestiller gran til vinteren om sommeren fra Bregentved Gods, fortæller kirkegårdsleder Bitten Nørby, der får 4 tons gran hvert efterår.

– Vi får det i 9 kilos bundter, og det er normannergran af en rigtig fin kvalitet. Vi starter i midten af oktober med at lægge gran på de grave, som har bestilt det, for det er noget man tilkøber ligesom forårsplanter og sommerblomster, forklarer hun.

Der er også ankommet 4 flotte juletræer, men det vender vi tilbage til.

– Vi er et hold faste grandækkere, og vi er nået halvvejs med at pynte de cirka 300 grave. Og pyntegranet ser forskelligt ud fra grav til grav. Vi har f.eks. tradition for at lægge det som ’tæpper’ på urnegravene, mens andre får det lagt i guirlander, og andre igen ønsker at få det formet som (jule)hjerter. Det er et større bogholderi, siger Bitten Nørby, der regner med at være helt færdig med granlægningen når denne avis udkommer.

Støvsuger visne blade

 

Praktikant Mie er i gang med at støvsuge visne op, så de ikke dækker plæner og slet ikke gravsteder.

Det lyder måske ligetil at fjerne visne blade fra gravstederne, men helt enkelt er det ikke.

Først skal der løftes mindegenstande væk fra gravene før granen kan lægges, og så skal det hele tilbage igen.

– Jeg holder nøje øje med hvor tingene har stået, så det bliver sat tilbage på samme sted, oplyser Jette Voss, som rutineret klipper granen i mindre stykker, der lægges på en træslidske.

– Så kan det glide af, og rutsche ned i lange rækker, siger hun og hendes kollega Jesper Pedersen supplerer:

– Men først starter vi med at rive gravstederne og suge visne blade væk, før vi dekorerer med gran.

Og det med de visne blade kan drille. Flemming Thanning og praktikant Mie er i fuld gang med at ’støvsuge’ visne blade væk fra fællesarealer og gravsteder, som allerede er belagt med gran.

– Det er lidt ærgerligt arbejde, som skal gøres, tilføjer Bitten Nørby, som desuden fortæller, at grandækningen er en af kirkegårdsgartnernes største enkeltopgaver.

– Det er den største udgift om året, som vi har til materialer og varer, men så ligger det også helt til foråret, hvor vi inden påske planter forårsblomster.

20 nye træer på vej

Bitten Nørby dufter lidt til grangrenene og viser rundt, mens Jesper Pedersen når at sige, at man næsten kommer i julehumør og at kollega Jette godt kan gå og smånynne julesange, mens de arbejder.

De tre faste granlæggere diskuterer om de måske skal gøre det anderledes og mere dekorationsagtigt, og nogle steder ses også små planteopsætninger eller hele gravstene, som er omkranset af gran.

– Så er stenen nærmest ’puttet’ for vinteren. Men lige nu er de to store opgaver at pynte med gran og holde kirkegården fri af visne blade, siger kirkegårdslederen, mens vi passerer et par nye grave.
Der er cirka 5-6 kistebegravelser og året, og omkring 50 urnebegravelser, hvilket er én om ugen, så begravelserne er den vigtigste kerneopgave for kirkegårdsteamet.

– Vi skal have 20 nye træer i afdeling 1 og 2, som starter fra indgangen og slutter ved kapellet. De skal plantes den første uge i december, og skal stå på de tomme gravpladser. Det er robinier, som også står i Algade i Store Heddinge. Mindre træer, hvor lyset kan flimre gennem løvet, og de vil give god kontrast til lindetræerne i vores allé, forklarer hun.

Robinie er også kendt som uægte akacia og udmærker sig ved en hurtig startvækst i ungdommen. Løvspringet sker omkring Maj-Juni, og de blomster typisk med hvide eller røde ærteblomster der indeholder betydeligt indhold af nektar og hjemsøges derfor flittigt af bier. Så det er miljørigtige og bæredygtige træer, hvilket passer godt til den status som ”grøn kirke”, som Store Heddinge Kirkegård har, med bl.a. kompost der er CO2-besparende og skaber massivt mikroliv.

Taber 1 kilo hver måned

Vi nærmer os de to medarbejdere, der blæser de visne blade sammen.
Flemming Thanning har været ’sommerfugl’ i et halvt år, og stopper – kun for en stund, håber Bitten Nørby – når granet er lagt.

Han har haft et langt arbejdsliv som tekniker på telemaster, og har rejst jorden rundt.

– Og nu har jeg endt mine dage på en kirkegård, siger han med et smil.

 

Kirkegårdens “sommerfugl”, Flemming Thanning, sammen med kirkegårdsleder Bitten Nørby. Begge elsker at arbejde i det fri.

 

Han synes ligesom Bitten Nørby at kirkegården har et stærkt team som er rummelige, har plads til humor, og som giver energi og overskud til at tage sig af både ’sommerfugle’ og praktikanter.

– Man laver utroligt meget, og meget forskelligt, på en kirkegård. Det overraskede mig. De første måneder havde jeg ømme muskler, men u er jeg kommet i fin form. Jeg tror, at jeg har tabt 1 kilo om måneden.

Både han og kirkegårdslederen er enige om, at har man først prøvet at arbejde i det fri, så kan man ikke undvære det.

 

Der nynnes til arbejdet

Det stærke teams arbejde med det grønne, velduftende gran slutter ikke med pyntningen af gravstederne, for Bregentved Gods har også leveret 4 juletræer.

– Vi skal have rejst to træer med lys uden for kirken inden 1. søndag i advent, hvilket i år allerede er 28. november. Og så skal vi i ugen op til jul rejse to træer inden i kirken, hvor der kommer skolebørn og hjælper med at pynte. Det er en tradition, ligesom at kirketjeneren giver æbleskiver når det store træ i kirken er færdigpyntet, fortæller Bitten Nørby.

Men det er ikke den eneste glæde hun har ved efterårets juleforberedelser.

– Hvert år kommer folk og takker os fordi vi har pyntet gravstederne, og mange har tårer i øjnene. Det er da dejligt at man kan glæde mennesker ved at udføre sit arbejde. Kommer det stille, mens hun mumler noget om at georginerne ”hænger lidt med ørerne”.

– Men nyd de flotte efterårsfarver. Er det ikke herligt at kunne følge årstidernes skiften, og snart kan vi se frem til det lysegrønne. Jo, her har vi højt til loftet, konstatere Bitten Nørby.

Det er lige før man kan høre Grundtvigs høstsalme ”Nu falmer skoven trindt om land”, men det er nok snarere Pia Løvgren, der nynner lidt Mogens Lorentzens lyrik ”Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned”, mens grangrene lægges sirligt på plads.

Skriv en kommentar