(Last Updated On: 30. november 2021)

Stevns: I år kommer du desværre til at kigge langt efter Østsjællandske Jernbaneklubs traditionsrige juletog. Østsjællandske Jernbaneklub kan nemlig ikke køre med veterantoget på grund af det nye signalsystem, der i øjeblikket bliver implementeret på strækningerne omkring Køge.

(Foto: Østsjællandske Jernbaneklub)

Men Østsjællandske Jernbaneklub vil alligevel prøve at skabe lidt julestemning og sælger derfor juletræer ved Egøje Station på Billesborgvej i Køge.

– Det er dejligt, at vi igen i år har mulighed at sælge juletræer og pyntegran i granplantagen, da vi sidste år ikke kunne kører veterantog pga. corona og i år kan vi ikke kører på grund af de nye signaler, siger jernbaneklubbens formand, Lars Jørgensen og han fortsætter:

– Vi håber derfor, at vores passagerer, som plejer at tage juletoget, har mod på at tage bilen eller toget til Egøje og finde deres flotte juletræ der. Vi prøver på den måde at lave et godt overskud til arbejdet med de gamle tog.

Der er åbent alle lørdage og søndage frem til jul samt den 20., 21., 22. og 23. december. Alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00.

Der er fortsat en lille smule fæld selv træer, hvis man har mod på en skovtur med familien, ellers er der et stort udvalg af fældede træer.

Skriv en kommentar