(Last Updated On: 23. juni 2020)

Fra højre ses Vaskerifondens formand Jørgen Henriksen, og fra Havkajak Stevns er det Jens Viggo Moesmand, Else Torp og Ove Klok. (Foto: Erik Vangsgaard)

Rødvig: For nylig kunne vi i Stevnsbladet fortælle, at Havkajak Stevns havde fået to nye kajakker, Stenvenderen og Sandløberen.

Nu er en tredje ny kajak kommet til, denne gang støttet af Østsjællands Andelsvaskeris Fond.

– Vi har flere gange tidligere modtaget støtte fra fonden, og denne gang bidrog formand Jørgen Henriksen med 16.000 kroner og kunne overdrage trillingen ’Småspoven’ til klubben, fortæller Jens Viggo Moesmand fra Havkajak Stevns.

Med de tre nye strandfugle kan klubben nu imødekomme den voksende interesse for at opleve hav og fugleliv ved Stevns klint.

Som den første blev det Else Torp, der indviede Småspoven med en tur forbi vandrefalkene til stranden ved Harvig.

Skriv en kommentar