(Last Updated On: 25. februar 2021)

 

Det glade og taknemmelige værtspar, Jonas Skaaning og Kathrine Hendriksen, bød sidste år på bobler, kager og kaffe. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Rødvig: Sidste år i marts blev Rødvig Kro & Badehotel med 3.327 stemmer kåret som Danmarks Bedste Badehotel 2020.

Titlen blev dengang fejret med både champagne og festligheder, hvor værtsparret skålede med gæsterne i den hyggelige restaurant med havudsigt og åben ild i pejsen. Men blot en uge senere måtte det hele lukke ned, eftersom coronoaens indtog førte til store nedlukninger i mange dele af samfundet.

Siden har Rødvig Kro & Badehotel af flere omgange været lukket for gæster, hvilket den også er i øjeblikket. Indehaverne Kathrine Hendriksen og Jonas Skaaning bruger i stedet tiden på at renovere og gøre klar til igen at åbne op for gæster til overnatning og spisning. Og det er en dag, som værtsparret ser meget frem til:
– En genåbning er meget tiltrængt – både mentalt og økonomisk. Det gælder også vores medarbejdere, der ligesom os er påvirket af uvisheden. Vi vil bare gerne i gang igen alle sammen, siger Jonas Skaaning.

Et lille lyspunkt, som de i øjeblikket kan glæde sig over, er at det gamle badehotel på Østersøvej i Rødvig igen i år er nomineret til Danmarks Bedste Badehotel 2021.
Ved redaktionens deadline mandag eftermiddag lå Rødvig Kro & Badehotel som nummer tre med 649 stemmer.

Støt lokalt – Stem Rødvig

Alle kan være med til at stemme, og afstemningen foregår frem til 2. marts klokken 12. Vil man gerne give sin stemme til Rødvig Kro og Badehotel, så skal man sende en sms til nummeret: 92 45 24 04 med teksten: BAD 126
Man kan læse mere om konkurrencen og de nominerede badehoteller på portalen:
www.opdagdanmark.dk.

rmh

Skriv en kommentar