(Last Updated On: 14. april 2014)

KLIPPINGE: Der blev formentlig begået indbrud i et ubeboet hus på Tværvej i Klippinge klokken 02.30 den 10. april. Genboen hørte på det tidspunkt, at en rude blev knust, og kort tid efter, at en bil kørte fra stedet.
Politiet har efterfølgende konstateret, at en rude i ejendommens indgangsdør er knust, og at døren  efterfølgende er blevet låst op ved at række hånd ind gennem den knuste rude. Fra stuen er der stjålet en træpilleovn med elektronisk display i toppen. Ovnen måler – cirka – 50 x 45 x 100 centimeter.
Gerningsmændene har båret ovnen ud gennem husets hoveddør.

Skriv en kommentar