(Last Updated On: 16. april 2019)

Kim Mortensen, nummer to fra venstre, med hustruen Anette Mortensen. (Privatfoto)

Strøby Egede: Kort før påske blev Kim Mortensen, KM Byg Valløby Aps den stolte vinder af Årets Håndværker i kategorien ’Totalentreprenør, 0-4 ansatte’.

Prisuddelingen fandt sted i Cirkusbygningen i København den 10. og 11. april, hvor vinderne på skift blev kaldt på scenen og fik overrakt priser.

Den dygtige håndværker fra Strøby Egede blev meget overrasket over at vinde.

– Det var et flot setup lavet af anmeld-haandværker.dk. Jeg er stolt over at modtage prisen, men også meget ydmyg, da det alene beror på kundernes tilfredshed. Og så er jeg stolt af mine medarbejdere, som har en stor del af æren for, at vi er nået hertil, siger Kim Mortensen til Stevnsbladet.

Skriv en kommentar