(Last Updated On: 15. september 2020)

Strøby: Ambulancepersonale og politiet måtte mandag aften den 14. september kl. 20.54 rykke ud til et færdselsuheld på Klippingevej, hvor en knallertkører var forulykket.

Det viste sig, at der ikke var andre trafikanter involveret i uheldet, hvor en 15-årig dreng fra Haslev under kørsel på en lille 30-knallert var væltet under kørsel på cykelstien ved Maglebyvej.

Den 15-årige havde af ukendte årsager mistet kontrollen over knallerten og var væltet til den ene side.

Ambulancepersonalet bragte drengen til kontrol på skadestuen, hvor det viste sig, at han var sluppet med diverse knubs.

Politiet kunne konstatere, at den 15-årige ikke havde erhvervet sig et kørekort til kørsel på knallerten, hvilket han vil blive sigtet.

Knallerten var ejet af en 38-årig mand fra Hårlev, som også kan forvente at høre nærmere fra politiet, idet han har overladt føringen af knallerten til en person, som ikke lovligt kunne føre den.

Skriv en kommentar