(Last Updated On: 8. juni 2021)

Endeslev: Mandag aften den 7. juni kl. 18.47 kørte en patrulje ad Hårlevvejen. Her fik patruljen øje på, hvad de i første omgang tænkte var en stor knallert, som de ville standse i en rutinekontrol.

Da føreren så politiet, satte han farten op og kørte videre ad Kærvej til Byvænget, hvor han til sidst standsede i en indkørsel på Lerskovvej.

Patruljen tog kontakt til føreren, en 27-årig lokal mand. Det viste sig, at manden ikke havde et gyldigt kørekort at fremvise, da han var frakendt sin førerret i ti år som følge af flere sager om kørsel i påvirket tilstand.

Køretøjet viste sig at være en lille motorcykel, som ikke var indregistreret eller forsikret.

Den 27-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden på en motorcykel, som ikke var hverken registreret eller forsikret og kan forvente at høre mere fra politiet i sine sager.

Skriv en kommentar