(Last Updated On: 3. februar 2022)
Hårlev: Onsdag aften den 2. februar kl. 18.50 stoppede en patrulje rutinemæssigt en 27-årig mand, som kørte i en personbil ad Hovedgaden i Hårlev.
Den 27-årige, der var fra Stevns, havde ikke et gyldigt kørekort, idet han i 2021 fik en dom for spirituskørsel og ved den lejlighed blev frakendt førerretten i tre år. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det var sjette gang, at den 27-årige kørte uden kørekort, hvorfor hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation, som det er muligt ifølge færdselslovens regler.
Manden accepterede beslaglæggelsen og kan nu forvente, at sagen afgøres ved et senere retsmøde, hvor dommeren også vil tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.

Skriv en kommentar