(Last Updated On: 14. april 2016)

16msb pElverhøjwebFra en tidligere filmoptagelse på Elverhøj. (Arkivfoto)

HELLESTED: For de morgenfriske er der på tirsdag mulighed for at overvære den allersidste filmoptagelse til kortfilmen »Elverkongen – når det indre springer ud«.

– Alle stevnsboere – og andre – er velkomne tirsdag den 19. april kl. 5.45 på Elverhøj, hvor Elverkongen stiger op af jorden med et følge. Alle er velkomne i grønt og eller brunt tøj, men optagelsen bliver kun til noget, hvis vejret er nogenlunde, lyder det fra filmens instruktør, Mikkel Starup.

Ifølge et gammelt sagn regerer Elverkongen på Stevns, og i kortfilmen følger man den unge kvinde Agnete – spillet af Line Fisker Nielsen – i et døgn, hvor hun rejser i sagnkongens fodspor. I den anden hovedrolle ses Henrik Jandorf som Elverkongen.

Filmen får premiere lidt ind i maj – den præcise dato bliver offentliggjort snarest. Man kan allerede nu se en trailerfilm om »Elverkongen – når det indre springer ud« på youtube.
rmh

 

Skriv en kommentar