(Last Updated On: 28. juli 2016)

30msb rmhNørbyNørbys Grøntsager havde økologisk egenproduktion med ved sidste års Smag på Stevns. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

RØDVIG: Stevns Fødevarenetværk og Stevns Turistforening arrangerer for fjerde år i træk madmarkedet »Smag på Stevns« den første lørdag i august, som i år falder den 6. august.

Fra kl. 10 til 16 kan man på fiskerihavnen foran bådeværftet købe lokalt dyrkede og producerede fødevarer med hjem.

Her vil være søde bær, friske urter og sprøde grøntsager, spændende produkter af lokale råvarer, lokalbrygget øl, kød og fisk, vin, whisky med mere – i alt 18 fødevareproducenter deltager på madmarkedet.

Mad, musik og fiskefiletering
Som noget nyt vil der i år være et musikalsk indslag midt på dagen.

Nyt er det også, at STU Horisonten stiller op med deres serveringsvogn, hvorfra de sælger kaffe, te og hjemmebagt kage.

Helt i Fisk står for salg af drikkevarer og mad, og i tilfælde af regn – eller hvis behovet for lidt skygge skulle opstå – står porten ind til hallen åben. Her vil der være borde og bænke at sidde ved.

Naturvejleder Kirsten Føns står klar til at hjælpe børnene med at filetere deres egen fisk, grille og spise den.
rmh

 

Skriv en kommentar