(Last Updated On: 19. maj 2015)

Læserbreve-735x415Det første år Rødvig Revyen startede op, havde Stefan Føns og jeg en lille finger med i spillet. Samtidig var en stor del af Rødvigs befolkning involveret (de gule bluser – blev de døbt). De var en kæmpe hjælp.

Men det var Tom Bang, som tog det store slæb, Han gik i gang med et job som revydirektør – som det hedder i disse dage, men lad os hellere kalde det blæksprutte; der var ikke den ting, han ikke havde til godkendelse: kontrakter med skuespillere, leje af sal, indkøb af foto og rekvisitter, leje af telt foran Harmonien, aftale med tre musikere – for ikke at glemme det væsentlige: forestillingens instruktør samt betaling og aftaler med forfattere – nu om dage hedder det copyright. Kæmpe job, siger jeg.

Jeg var lige ved at glemme det vigtigste: salg af billetter og annoncering.

Det første år Stefan og jeg var med på første række gik det godt – men det var Tom Bang, der var chefen, og vi skal heller ikke glemme Susanne, Toms kone; hun var en kæmpe hjælp.

Sidste år 2014 lukkede revyen. Tak for flotte revyer, Tom Bang. Held og Lykke.

Nu er der en ny revydirektør. Pludselig dukker der et nyt navn frem som revydirektør, Jeannette Larsen, som siger ”Rødvig skal naturligvis have sin revy i 2015”.

Harmonien bliver lejet, Max Hansen engageres som instruktør. Max Hansen er efterhånden en institution i Rødvig Revyen. Håber det vil lykkes. Det lykkes kun hvis hele Stevns’ befolkning, kommunalbestyrelsen og borgmesteren bakker op.

”Så kære Stevns – kom til lommerne og køb billetter. Uden publikum ingen revy 2016.

Kærlig hilsen fra

Hans Andersen

Sommerhusgæst

Strandageren, Rødvig

Skriv en kommentar