(Last Updated On: 30. maj 2016)

Læserbreve-735x415Kære Line

Det er efterhånden enorme udgifter den samlede flygtninge problematik påfører det danske samfund. Det stevnske samfund er i forvejen økonomisk presset helt i bund. I stakkels medlemmer af kommunalbestyrelsen må jo ustandseligt slås med besparelser, hvor af en del virkelig gør ondt på skole- og ældreområdet.

Naturligvis respekterer Dansk Folkeparti gældende konventioner, trods det forhold, at de er stærkt forældede. Europa administrerer asyl/flygtninge problematikken i henhold til konventioner vedtaget i 1951. Naturligvis vil Dansk Folkeparti hjælpe personer i nød. Men vores grundlæggende holdning er, at hjælpen skal være midlertidig. På det tidspunkt hvor hjemlandene fungerer, bør flygtningene returnere. Det er naturligvis respektabelt, at se så mange venligborgere udøve store bestræbelser på at hjælpe.

Men samfundsmæssigt går vi over gevind, når vi efterhånden på mange områder giver flygtninge forrang for danske borgere. Eksempelvis den just vedtagne busordning: Vi tilbyder stevnske skolebørn skolebus efter ganske skrappe kriterier. Eksempelvis skal de yngste have mere end 2.5 km til skolen før de kan kræve bus. For de ældste elever gælder: 10 km. Til sammenligning: Afstand Mandehoved – Busstop Sigerslev: 2.2 km. Mandehoved – St. Heddinge St. 5.3. km. Og nota bene: Vi taler her om voksne personer. Ergo tilbyder flertallet en kørselsordning for 252.000 kr. årligt. En ordning, der er langt mere fordelagtig end den for danske skolebørn gældende. Vil lige påminde om, at flygtningene har frivilligt valgt at bosætte sig i Danmark. Og integration betyder at leve med de for Danmark gældende regler og levevis. DF frygter at skulle imødese endnu flere barske besparelser.

Line, med stor respekt for dit store engagement og ihærdighed, vil jeg venligst gøre dig opmærksom på, at demokratisk valget danske politikeres primære opgave altid må være, at sørge for ordnede forhold for det samfund, de er valgt til at administrere. Gældende for samtlige partier.

Med venlig hilsen

Keld Hein

Formand Dansk Folkeparti Stevns

 

Skriv en kommentar