(Last Updated On: 7. oktober 2021)

Folketinget nøler, minkfarmere er i tvivl

Familien Pedersen, med Morten Teglgaard (tv) i de glade dage, hvor hans minkfarm deltog i “Åbent landbrug”. (Pressefoto: Åbent Landbrug)
Af: Klaus Slavensky
Landbrug: Skal det igen være muligt at drive minkhold i Danmark efter nytår?
Det spørgsmål, skulle medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg forholde sig til tirsdag den 28. september, og det blev et nej.
Så det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark ser ud til at fortsætte i det uvisse.

Ingen erstatning endnu

Forbuddet blev indført i november sidste år af regeringen, som på grund af frygt for corona hos mink og deraf følgende mutationer af virus beordrede alle mink slået ihjel.
Et flertal i Folketinget indgik i januar en aftale om erstatning til de danske minkavlere på op mod 18,8 milliarder kroner.
Men der er hverken udpeget dommere, jurister og embedsmænd, der skal stå i spidsen for såkaldte taksationskommissioner, som skal fastsætte værdien for hver enkelt af de op mod 1000 minkfarme, eller nedsat de kommissioner, der skal værdisætte produktionsapparatet, og Landbrugs og Fødevareministeriet arbejder stadig på den bekendtgørelse, som erstatningerne skal tage udgangspunkt i.
Det eneste som er udbetalt, er den tempobonus, som nogle minkavlere modtog for at medvirke til at slå sine egne raske dyr ihjel.
Ifølge Fødevareministeriet kan der gå op til tre år, før de sidste erstatninger er udbetalt.

Forfra? Måske!

Fødevareminister Rasmus Prehn sagde til P1 Morgen (DR) den 29. september, at det ikke er udelukket, at minkproduktionen kan genoptages.
Stevnsbladet har derfor kontakte et par af de stevnske minkfarmere, for at høre om de er interesseret i at genoptage erhverver, såfremt det bliver muligt?
– Både ja og nej, svarer pelsdyrsavler Troels Vest, som har haft en farm uden for Hårlev.
– Vi har endnu ikke fået erstatningen udbetalt, og der er stadig anlæg og bygninger, som skal vedholdes, og det skal jeg betale. Begynde forfra? Det vil være svært at skulle køre det hele i gang igen. Men jeg kunne godt tænke mig det, for jeg kan jo lide det erhverv. Men hele denne sag har haft store menneskelige omkostninger, lyder det fra Troels Vest.

Forfra? Nej, slut.

Hans kollega, Morten Teglgaard Pedersen, har det på samme måde og føler, at han nærmest er gået rundt i en tåge siden han mistede sine dyr.
– Hvis anlæggene skal sælges, så skal de holdes vedlige og reetableres, og det må jeg ikke selv, det skal en såkaldt uvildig entreprenør stå for. Imens skal jeg lege bank for staten, og jeg er bundet på hænder og fødder, siger Morten Teglgaard Pedersen, som ikke lægger skjul på, at han er bitter.
– Politikerne har på ingen måde vist velvilje eller forståelse for vores fag. Og skal man starte op igen, vil det blive frygteligt op ad bakke. Der skal investeres i foder, vurdering, salg af pelse. Og man skal opbygge avlsdyr igen. Jeg kender mange kolleger som har tabt modet, og for mit vedkommende er det slut, fastslår han.
Men hvad skal en landmand som Morten Teglgaard Pedersen leve af i fremtiden?
– Jeg vil godt omlægge til andet erhverv, men kan ikke gøre noget før anlægget er væk. Jeg kan måske leve med, at der går tid med takseringen af erstatningen for minkbesætningen, men så længe der ikke sker noget med anlægget er jeg låst fast. Og jeg kan derfor ikke komme i gang med et nyt liv, forklarer han.

Borgmester: Trist

Borgmester Anette Mortensen er rystet over den situation, som regeringen har efterladt minkfarmerne i.
– Det er en meget trist sag. Minkfarmerne er reelt stavnsbundet på deres gårde. Beslutningen om ikke at starte produktionen op igen, er efter min opfattelse truffet på et meget spinkelt grundlag, lyder det fra Anette Mortensen.
– De fejler helt vildt på Christiansborg. Hvis det er fordi man dækker over, at man i virkeligheden for tid og evighed vil lukke minkerhvervet i Danmark, så skal man sige det. For så har minkejerne mulighed for at se om der er chance for at starte et andet erhverv op. Og det vil Stevns Kommune naturligvis gøre hvad vi kan for at støtte, men når de overordnede beslutninger udskydes, så er vi også uden mulighed for at hjælpe, vejlede og støtte. Det er ikke i orden. Man kan ikke behandle mennesker på den måde, slutter Anette Mortensen.

Skriv en kommentar