(Last Updated On: 9. februar 2021)

Jeg har fået aktindsigt i Stevns Kommunes tilladelse til at ophæve de tinglyste servitutter omkring salg af Strøbyhjemmet.

Her stod der, at Strøbyhjemmet ikke måtte sælges, da det skulle være boliger for sygeplejersker og fribolig for pensionerede sygeplejersker – dog var det muligt at udleje til anden side, hvis der ikke var sygeplejersker, der ville bebo det. Gennem denne aktindsigt har jeg erfaret, at kommunen mildest talt ikke har levet op til dette.

Det er Stevns Kommunes ønske at sælge Strøbyhjemmet, da man mener, at det er nedslidt, og at der ikke er nogen lejere. Men bemærk venligst, at kommunen stoppede med selv at henvise til lejligheder på Strøbyhjemmet i 2016, da man allerede dengang ønskede at sælge og kun kunne sælge uden lejere.

Men kommunen glemmer bare at skrive i sin ansøgning om ophævelse af servitutterne, at der stadig bor en lejer, som ikke ønsker at flytte. Det får så kommunen til at slæbe lejeren i retten for at få hende smidt ud. På mig virker det meget usympatisk, og Stevns Kommune tabte da også retssagen.

Spørgsmålet er så, hvordan det stiller kommunen i forhold til det planlagte salg. Ved en eventuel køber, at kommunen har tabt en sag, og hvad betyder det egentlig for den videre proces? Disse spørgsmål kan ikke være ligegyldige, for vi lever vel stadig i et retssamfund, hvor den slags betyder noget?

Jeg forstår heller ikke kommunens argument med, at bygningen er så nedslidt, at det ville koste mindst 2,8 millioner kroner at sætte den i stand. Er der nogen byggesagkyndige, der har gennemgået bygningen?

Og hvordan hænger kommunens påstand om, at bygningen er meget nedslidt, sammen med, at man samtidig kan få plads til hjemmeplejens udkørende enhed?

Rehné Høst Altenburg
Kandidat for Dansk Folkeparti ved Kommunalvalget 21

Skriv en kommentar