(Last Updated On: 13. januar 2020)

Advarsel: Kommunen sænker bevidst sikkerheden på Stevnsvej. Døm selv og send mig gerne en støtteerklæring.

Stevns kommune har nedlagt hjørneafskæringerne på den lille sidevej ud for Stevnsvej 24 (det gule hus med stråtag ved Solgårdsparken), for gratis at bortmatrikulere dem efter en ubegrundet ansøgning.

Kommer du kørende fra Prambroen, ser du på grund af et lille vejsving først en udkørende bil 2-3 sekunder før kollision. Den udkørende kan kun se 40-45 meter, og midt i udsynet står en hegnspæl.

Efter flere år, tusindvis af skrevne sider og gentagne påbud tvangsanlægger kommunen hjørneafskæringerne med ord som: ‘De trafikale hensyn er i forhold til den offentlige vej Stevnsvej, som er kommunens mest trafikerede vej. Det er vigtigt, at trafikanterne i tide kan erkende en sidevej’ osv.

Et halvt år efter nedlægger kommunen hjørneafskæringerne med begrundelsen, at det er en uvæsentlig indsnævring (fra 11 til 4 meter), hvilket forekommer helt absurd. Vi taler om en af landets mest belastede veje, tilmed med dårlig oversigt, og kommunen forærer gratis vejareal og oversigt væk.

Hjørneafskæringerne fremgår tydeligt af matrikelkortet – og da grunden blev udstykket, var de et lovkrav.

Vejejeren er tidligere V-borgmester og kommunen kan bare ikke matche ham. De har ganske enkelt givet op. Det er bare ikke rimeligt, at vores og jeres liv og førlighed sættes på spil, for at kommunen kan få fred.

Nedenfor ses et link til en underskriftindsamling, du kan udfylde: Livsfarlig sidevej på Stevnsvej. Det vil jeg faktisk blive glad for.

Sagen er også lagt på facebook- ‘vores strøby egede’ og ‘os fra stevns’, hvor du kan se billeder.

Per Vedel
Stevnsvej 24 B
Strøby Egede

https://www.skrivunder.net/livsfarlig_sidevej_pa_stevnsvej

Skriv en kommentar