(Last Updated On: 26. maj 2014)

Lopper-i-HårlevHÅRLEV: Byens Borger- & Erhvervsforening søger kræmmere og loppesælgere til det årlige sommersalg i Hårlev, der løber af stablen lørdag den 14. juni.
Som altid foregår det på parkeringspladsen bag ved Hårlev station. Her vil der være forskellige handelsboder – og forhåbentligt en masse kræmmere, som vil være med til at sprede den gode markedsstemning. Alle er velkomne til at deltage, så har man ting og sager, der trænger til en ny ejer, så er her en oplagt mulighed for at få solgt videre.
Sommersalget er fra klokken 9.00 til 14.00, og det koster 100 kroner for en ni kvadratmeter stor stand, der måler 3×3 meter. Tilmelding skal ske til foreningens formand Johnny Andersen på telefon 22593164 eller skriv her

Skriv en kommentar