(Last Updated On: 30. august 2017)

Kræmmermarkedet i Varpelev plejer at være velbesøgt. (Foto: Anna Spring)

Varpelev: Så er det atter blev tid for det årlige kræmmermarked ved Varpelev Forsamlingshus. Det er 23. gang og i år faldet det søndag den 3. september fra kl. 10 til 15.

Arrangørerne lover, at der denne søndag vil være masser af boder både ude og inde, med rig mulighed for at gøre et godt fund.

Kræmmermarkedet trækker en del besøgende, og derfor er der parkering forbudt ned gennem byen, så alle kan færdes sikkert. Til gengæld er der gode parkeringsmuligheder på marken bag forsamlingshuset.

Til kræmmermarkedet bliver der kræset for kræmmerne fra den tidlige morgen med kaffe og hjemmebagte boller. Også publikum kan få stillet den værste sult og tørst. Der sælges nemlig pølser, en portion forloren skildpadde med æg samt øl, vand, kaffe og de lækreste lagkager.

Såvel lotteri som den store flagkonkurrence bliver gentaget – med mange fine sponsorpræmier.

Det er tre af byens foreninger, der arbejder sammen om at få kræmmermarkedet til at blive en god oplevelse for alle: Forsamlingshusforeningen, Borgerforeningen og Familie og samfund.

Ledige stadepladser kan lejes ved at ringe til Reinar tlf. 56579030/21792658.
rmh

 

Skriv en kommentar