(Last Updated On: 4. april 2014)

Kursus-for-håndværkere
Der blev i 2012 afholdt to energivejlederkurser. Det var Teknologisk Institut, som underviste på kurserne, der begge var af tre dages varighed. De deltagende håndværkere blev certificerede Energivejledere. (Foto: Stevns Kommune).

STEVNS: Stevns Kommune tilbyder – sammen med EUC Sjælland, Energitjenesten i Køge, samt Greve, Faxe, Køge og Solrød Kommuner – et seks dages kursus til håndværksvirksomheder, der ønsker at blive fagligt opkvalificeret indenfor energirenovering og markedsføring.
På kurset lærer man at lave et energitjek af en bolig og opstille en liste med forslag til energi- og klimaløsninger. Målet er at hjælpe kunderne til at prioritere deres investeringer. Kundefokus og opstilling af markedsføringsmål er således en væsentlig del af kurset.
Kurset forløber over seks hverdage fordelt over tre uger og henvender sig primært til håndværkere, der arbejder med bygningernes klimaskærm: Ydervægge, tage, vinduer med videre. Alle håndværkere, som medvirker til energirenoveringer, kan dog deltage i kurset.
Kursusstart er onsdag den 7. maj, og kurset afholdes på EUC Køge, Lyngvej 25C i Køge. Tilmelding skal på efteruddannelse.dk senest den 23. april – brug kviknummer 37340149324 til at søge på kurset.
Spørgsmål til kommunens indsats kan rettes til projektkoordinator i Stevns Kommune Birgitte Nielsen på telefon 28117238 eller Lotte Lund fra Energitjenesten på telefon 36986834. Spørgsmål om kursets indhold og tilmelding kan rettes til Karen Fog Lindstrøm fra EUC på telefon 25235792.
rmh

Skriv en kommentar