(Last Updated On: 18. oktober 2017)

Af: Steen S. Hansen, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet

Samarbejde giver de bedste resultater.

Nu, hvor vi nærmer os valget den 21. november 2017, forsøger de enkelte partier at sætte dagsordenen for fremtidens Stevns, hvilket er fair nok.

Alle partier og lister er blandt andet enige om, at Stevns skal have:

  • Direkte adgang til motorvejssystemet og omfartsvej ved Strøby Egede
  • Bedre mobildækning
  • Bedre bredbåndsdækning i by og på land
  • Borgerne på Stevns skal have fair priser på den offentlige transport
  • På børne- og ældreområdet er der også mange politiske mål, hvor alle er enige

Fælles for ovenstående liste, der absolut ikke er fyldestgørende, er, at ingen enkeltpersoner eller partier kan løfte de opgaver alene.

Særligt opgaver, der har betydning ud over Stevns kommunes grænser, kræver samarbejde og politisk sammenhold for, at de kan løses. Dem, som påstår andet, taler mod bedre vidende.

Socialdemokratiet har et stærkt hold og et rigtigt godt program, som vi vil arbejde for. En politik, der retter sig mod de borgernære områder, hvor børnene og de ældre er i fokus.

Det er fair nok i en valgkamp at profilere sig selv og sit parti, og min mission med dette læserbrev er, at opfordre til et bredt politisk samarbejde efter valget.

Det lykkedes at samle kommunalbestyrelsen til budget 2018 for Stevns kommune. Det kan også lykkes i fremtiden.

Vi er kun stærke, hvis vi politisk løfter i samlet flok.

Den debatform og tone, som har hersket på de sociale medier hen over den forgangne weekend, peger ikke fremad.

Jeg vil opfordre til en sober og fair valgkamp, hvor fokus bør være på, at den enkelte kandidat fortæller, hvad han eller hun selv og partiet står for.

Socialdemokratiet vil samarbejde om Fremtidens Stevns.

Steen S. Hansen
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet

 

Skriv en kommentar