(Last Updated On: 21. februar 2014)

Af Henning Urban Dam Nielsen
Socialdemokratiet og medlem af Børneudvalget

Så er der ikke længe til februar måneds kommunalbestyrelsesmøde og dermed et punktum for den politiske del af processen omkring implementeringen af folkeskolereformen. På februar måneds kommunalbestyrelsesmøde skal der tages endelig stilling til den såkaldte ressourcetildelingsmodel, som er udmøntningen af budgettet til skolerne.
Mit spørgsmål i den anledning er, om det politiske niveau på Stevns har tænkt sig grundigt om og er klar over, hvilke rammer og ressourcer de giver folkeskolen på Stevns. Er ressourcerne tilstrækkelige til, at folkeskolen på Stevns kan leve op til reformens målsætninger om, at eleverne skal blive fagligt dygtigere, eleverne skal trives bedre og den sociale arv skal brydes i større omfang end i dag, og hvad med Stevns kommunes egen vision, der siger, at alle børn og unge udvikler sig til den bedste udgave af sig selv?
I den gamle kommunalbestyrelse traf man nogle beslutninger vedrørende ressourcerne til folkeskolen, som jeg ikke mener, er tilstrækkelige, og jeg havde som nyvalgt et håb om, at den nye kommunalbestyrelse ville prioritere folkeskolen lidt højere end den gamle. Det synes jeg også valgkampen pegede på, da stort set alle politikere var enige om, at folkeskolen skulle prioriteres højt. I den nye kommunalbestyrelse sidder der 11 nyvalgte blandt de 19 medlemmer, så jeg tænkte, at der var basis for og god grund til, at den nye kommunalbestyrelse i fællesskab drøftede de rammer, som folkeskolen skal have pr. 1. august 2014. Det er trods alt den nye kommunalbestyrelse, der skal tage ansvar for folkeskolen de næste fire år. Derfor valgte jeg til mit første kommunalbestyrelsesmøde at prøve, at skabe lidt opmærksomhed om folkeskolen ved at tage ordet under spørgetiden og dele et materiale ud, der faktuelt redegjorde for nogle af de vilkår, politikerne giver folkeskolen til næste skoleår, f.eks. at:
Lærerne på Stevns sandsynligvis får den højeste undervisningsandel blandt lærere i alle kommuner i Danmark og dermed de ringeste vilkår for at forberede undervisningen
Stevns kommune bruger langt færre kroner pr. elev end gennemsnittet af kommunerne i Danmark til at lave folkeskole for. Stevns kommune bruger meget få midler i folkeskolen til inklusion, holddeling og faglige vejledere
Dette skal endvidere ses i lyset af, at folkeskolen på Stevns i de sidste mange år har stået model til den ene besparelse efter den anden.
Mit forsøg på at skabe lidt opmærksomhed om folkeskolen førte ikke de store resultater med sig, og vi prøvede derfor i Socialdemokratiet at få stablet et fælles temamøde om folkeskolen for den samlede kommunalbestyrelse på benene. Men dette afviste borgmesteren og flertalsgruppen. Det blev endda understreget, at børneudvalget selv måtte se på sagen, hvis de ønskede at ændre noget, og at det vel og mærke skulle holdes indenfor eget budget. Der var altså ingen forståelse for eller interesse i at se på opgaven i fællesskab.
I Børneudvalget har vi på vores første to møder, via godt og konstruktivt samarbejde, lavet enkelte omprioriteringer, der fører lidt ressourcer til undervisningen, men det batter ikke noget for alvor. Der havde folkeskolen brug for den samlede kommunalbestyrelses opmærksomhed og vilje til at omprioritere og/eller tilføre området ekstra ressourcer.
Så nu er sidste chance kommunalbestyrelsesmødet den 27. februar, men mulighederne for ændringer ser ikke for gode ud.
Tilbage er så blot at håbe, at de dygtige og loyale medarbejdere på de stevnske folkeskoler kan løse opgaven indenfor den ramme, som politikerne har sat op, så eleverne får den skoledag de har fortjent, med den læring og trivsel, der gerne skulle følge med. Hvis det modsatte skulle vise sig, må politikerne tage ansvaret på sig og være villige til at handle hurtigt. Det skulle nødigt ende i personale- og elevflugt fra den stevnske folkeskole, som alle politikere ville prioritere højt i den næste periode, hvis de blev valgt.

Skriv en kommentar