(Last Updated On: 1. april 2014)

Af Jørn Christensen
Møllemarken 21, Valløby

Én betragtning om Ove Skårups oplevelse af Ældre Sagen Vallø’s årsmøde.
Det var utroligt at læse Ove Skårups perfide indlæg i sidste uges udgave af Stevnsbladet. Eneste formål er tilsyneladende at nedgøre H.C’s æresmedlemsskab i Ældre Sagen.
Såfremt Ove Skårup har fulgt bare lidt med, f.eks. ved at læse på side 28 i Ældre Sagens ’Aktiv’, ville han have erfaret, at et æresmedlemsskab ikke kommer af at være en nydelig ældre herre, der elsker bridge.
H.C., der nu runder 88 år, har i årtier været en ildsjæl, der har forfulgt sundhedsvæsenets manglende evner til at leve op til egne mål for behandling af de ældre i samfundet. Det har han gjort som skribent og som ivrig foredragsholder. Derfor har han – om nogen – fortjent den ære, der er blevet ham til del. Måske kan OS nyde godt af dette arbejde, når han ikke længere kan klare sig selv. Hvor vidt han vil forblive medlem af Ældre Sagen er naturligvis hans eget valg.

Skriv en kommentar