(Last Updated On: 30. oktober 2014)

LaeserneSkriverAf Klaus Kroll
Formand, Konservative folkeparti, Stevns

Helt grundlæggende er tilskudsordninger og udligningsreformer skabt på baggrund af et system, der er i ubalance. Enkelte tilskudsordninger, som eksempelvis til den grønne omstilling, kan dog være nødvendige for at fremme en given adfærd, men de bør være undtagelsen. Stevns kommune får tilført penge udefra, da vi ellers med de nuværende budgetter har et hul i kassen, og man kan derfor med rette spørge, om det hul også ville være der, hvis man fjernede tilskuddet?
Er den helt basale kunst for os som kommune ikke at være selvforsørgende og skabe en økonomi, der hænger sammen, eller skal vi efterligne den generelle tendens og forvente at penge nok kommer et andet sted fra? Socialdemokraterne tror penge uddeles fra højere sted, men sandheden er, at de kommer fra dem, der skaber dem og afleverer en pæn del af dem i form af skatter. Ligesom Nørrebrodrengen tror, at mælken kommer fra en karton i Netto, er den socialdemokratiske overbevisning, at det er helt fint at lade andre betale. Tilskudsordningerne virker mod hensigten, da vi præmierer kommuner med underskud ved at give dem et tilskud, og det fordrer næppe, at de bliver bedre til at blive selvkørende.
Pudsigt nok nævner Steen Nielsen (S) i et interview, at skatten ville stige med 1,12 procent, hvis udligningen ikke var der, og det siger to ting; for det første at et socialdemokratisk svar på alt er skattestigning, og for det andet at den kommune, der bidrager med midler til Stevns, må lade deres skatteborgere holde for. Er det rimeligt, at vi på Stevns skal stikke poterne ned i andre kommuners budgetter, eller skulle vi finde en anden vej?
Det konservative folkeparti gennemfører om kort tid en præsentationsrunde af to projekter, der kan være med til at løfte Stevns ud af den passive forsørgerrolle og ind i en rolle som aktiv erhvervs- og turistkommune med en fremtidig målsætning om at kunne passe på sig selv og sine borgere og dermed skabe det økonomiske grundlag for en solid folkeskole, en anstændig ældrepleje og en markant forøget ungeindsats. Vejen frem er ikke kampen om de tilbageværende midler men derimod en reel tilvækst i økonomien, da den negative skatteskrue kun medvirker til at sende ressourcestærke borgere ud af kommunen.

Skriv en kommentar