(Last Updated On: 10. november 2020)

Østdansk Landboforening og Landboforeningen Gefion: Fredning af klinten mangler dialog og skaber ikke mere natur

Stevns Klint: I sidste måned meddelte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det agter at gennemføre en fredning af Stevns Klint, som også skal omfatte en 25 meter bred dyrknings- og sprøjtefri bræmme langs hele klintekanten, hvor der i stedet skal etableres et næringsfattigt kalkoverdrev, hvor dyr og planter kan finde nye levesteder.
Tilbage i 2015 rejste Danmarks Naturfredningsforening (DN) sammen med Stevns Kommune en fredningssag, som en gruppe lodsejere påklagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet. At nævnet nu lægger op til at fastholde fredningen, rummer ifølge de lokale landboforeninger på Stevns – Østdansk Landboforening og Landboforeningen Gefion – en række problemer.

God landbrugsjord går tabt

De to landboforeninger ser positivt på en fredning af selve klinten, ligesom de hilser naturtiltag og forslag til øget biodiversitet velkommen. Men foreningerne peger samtidig på en række problemer i fredningen, som der ikke er taget tilstrækkelig stilling til:
– Aftalen mellem vores hovedorganisation Landbrug & Fødevarer og DN om at tage landbrugsjord ud til natur gjaldt marginaljord. Men her er der tale om god, værdifuld landbrugsjord, der bliver brugt til højværdiafgrøder. Derfor er vi noget forundrede over, at man vil inddrage 25 meter langs hele klinten, påpeger formand for Østdansk Landboforening, Ole Elbæk i en fælles pressemeddelelse fra de to landboforeninger.
Den betragtning er formanden for Landboforeningen Gefion, Torben Hansen, enig i. Han så langt hellere, at man fokuserede på at pleje og udvikle den eksisterende natur fremfor at skabe ny natur på god landbrugsjord:
– Tanken om, at man vil skabe et kalkoverdrev på noget af den bedste og mest værdifulde jord i Danmark, er absurd. Mange steder langs klinten vil det tage generationer at udpine jorden så meget, at der kommer det kalkoverdrev, som man lover i fredningen.

I høring frem til 6. nov.

De to landboforeningsformænd påpeger, at klagenævnets udmelding endnu ikke er vedtaget, og mener derfor, at det er ’for tidligt for DN og ledende politikere i Stevns Kommune at fejre klagenævnets udmelding’, som det formuleres i pressemeddelelsen. Ole Elbæk siger:
– Det sender et rigtig kedeligt signal om, at selvom der er høring, der først slutter den 6. november, så er beslutningen vedtaget, og at man er ikke åben for at lytte til de 38 landmænd og private lodsejere, der bliver berørte af den her beslutning.
Samtidig ærgrer Torben Hansen og Ole Elbæk sig over, at der ikke har været en bedre dialog om en frivillig aftale med lodsejerne.
– Nu vil vi gerne i dialog om, hvad en yderligere fredning vil betyde for Trampestien, en frivillig aftale med de omkringliggende lodsejere – og ikke mindst hvordan man tilgodeser de lodsejere, som eksempelvis vil få talrige vandrende, turister og løbere i baghaven og 25 meter tættere på deres boliger, siger de to formænd.

Fredningsareal

Stevns Kommune har endnu ikke det helt præcise tal for arealerne i afgørelsen fra klagenævnet.
– Tallet afviger i forhold til det oprindelige fredningsforslag, så vi er ved at danne os et overblik over, hvilke arealer der bliver omfattet af det nye fredningsforslag, forklarer leder af Natur og Miljø, Berith Burkandt.
Den foreløbige vurdering er, at det samlet set ser ud til, at cirka 125 hektar kommer under fredningen.
– Heraf bliver cirka 35 hektar dyrket som landbrugsjord. De øvrige 90 hektar er beskyttet natur, strandarealer og arealer ejet af staten og kommunen. Og af de 35 hektar landbrugsjord bliver de yderste meter ud til klintekanten ikke dyrket, uddyber Berith Burkandt.
Vurderingsstyrelsen anslår et erstatningsbeløb til de berørte lodsejere på cirka 8 millioner kroner.
rmh

Skriv en kommentar