(Last Updated On: 23. juni 2020)

Selvom det ikke altid har været let, så har Iris Christensen gennem hele livet bevaret sit positive sind og gode humør. På onsdag den 1. juli fylder hun 100 år.

Iris Christensen i en af sine farvestrålende afrikanske skjorter. Vindmøllen i baggrunden er én af mange, som lyser op både på hendes terrasse og i udestuen. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Strøby Egede: – Jeg er vist en frisk 100-årig, er jeg ikke?, spørger Iris Christensen, da vi tager afsked efter et godt halvanden time langt fødselsdagsinterview hjemme i privaten på Rubinvej, hvor hun har boet de sidste 25 år.

Og jo, det er hun bestemt, Iris Christensen, der stadig bor i eget hjem. Hun har bagt snegle samme morgen, der er kaffe på kanden og hun sidder klar til at tage imod lige uden for døren ind til pensionistboligen, som hun i 1995 flyttede ind i sammen med sin nu afdøde mand, Verner Christensen.

Fødselaren har en god hukommelse og fortæller gerne om sit snart 100 år lange liv, som både har budt på op- og nedture, for som Iris gentager flere gange interviewet igennem:
– Jeg plejer at sige, at livet er en oplevelse på godt og ondt.

Fire hjælpsomme børn

Iris bor stadig i egen pensionistbolig, hvor hun tre gange om dagen får besøg af De Glade Vikarer. Hver formiddag taler hun i telefon med sin ene datter, og begge døtre hjælper med den ugentlige rengøring og indkøb. Den yngste af to sønner, der bor lige i nærheden, kigger forbi og sørger for at holde have og hæk, mens den ældste søn bor på Fyn og derfor ikke kommer lige så ofte.

– Det er nogle meget hjælpsomme børn jeg har, dem er jeg meget taknemmelige for, siger Iris.

Synet er ikke helt så godt, som det har været, ej heller fingerkræfterne, og så er der også behov for lidt hjælp fra en rollator til at komme rundt, mens ellers har Iris et rigtig godt liv, som hun flere gange selv udtrykker det.

Fra asken til ilden

Iris blev født i København i 1920 af to unge, ugifte forældre.

Kun halvandet år gammel kom hun i plejefamilie i Roskilde, hos en familie på Frederiksborgvej, med mor, far og fire halvvoksne børn. Hun afsluttede 7. klasse fra Sankt Jørgensbjerg Skole og blev siden barnepigepasser for flere af byens prominente borgeres børn.

Som 18-årig fik hun lov at flytte hjemmefra, som Iris udtrykker det, og flyttede til Ledreborg Herregårdspension, Kristianslyst, hvor hun var stuepige i de følgende to år.

– Jeg var omsværmet, så jeg valgte at rejse, men jeg skred fra asken til ilden, griner fødselaren.

Fandt kærligheden på Bakkely

Cykel og kuffert var sendt i forvejen, og Iris tog en forårsdag i maj 1941 toget til Store Heddinge Station, for hun havde fået stilling som pige på Bakkely i Frøslev. Ved ankomst til gården blev den nye pige i huset straks sat i sving af husjomfru Søvndal.

– Jeg fik fruens forklæde, og så blev jeg sendt af sted for at bringe mad ned til folkene, fortæller Iris.

I hvert fald én af folkene fik straks øje på den nye pige på gården. Det var Verner Christensen fra Sigerslev, som var karl på Bakkely. Allerede den første dag faldt han i snak med Iris. Året efter, det var den 24. maj 1942, blev de gift.

Parret flyttede for en kort periode til Strøby Egede, så rykkede de ind på Vallø Hovedgård i et års tid, og dernæst i lejet lejlighed på Stevnsvej ved siden af Solgårdsparken.

– Vi var til tider fattige, især under krigen, men vi har altid klaret os. Da vi startede i 1942, havde vi ingenting. Vi lejede en bagløber og cyklede til Roskilde, hvor vi fik lidt gryder og andet med hjem, husker Iris.

Med skiftende tider og jobs gik det bedre og bedre. I mange år boede de i eget hus på Kystvejen, hvor de også købte en grund.

Vil gerne i gang igen

I 1995 flyttede Iris og Verner ind i pensionistboligen på Rubinvej.

– Jeg har været glad for at være her fra første dag, fortæller Iris, der siden 2001, hvor Verner gik bort, har boet her alene.

Hun glæder sig over de flinke naboer og aktiviteterne i fælleshuset, og kommer også til aktiviteter og arrangementer på både Strøbyhjemmet, i Strøby Forsamlingshus og i Klub Aktiv, sidstnævnte er dog for nylig lukket.

Om coronaen er udmelding kort, men klar:

– Det har været forfærdeligt, træls, jeg glæder mig til at komme i gang igen, siger Iris, der savner fællesskabet og samværet med de andre aktive pensionister.
Istedet har hun glædet sig over besøg fra naboer, som naturligvis er foregået udenfor på terrassen, og gået ture ned til stranden.

Flittig med sy- og strikketøj

I det hele taget virker Iris Christensen som et positivt menneske, der evner at se de lyse sider af tilværelsen.

Iris Christensen var i lokalavisen med sine mange dukker, som fyldte hele kælderen på Kystvejen.

Arbejdsom har hun altid været, både som barnepige, stuepige, hushjælp, rengøringshjælp, serveringspersonale, bl.a. på Vallø Strandhotel og som dagplejemor i mere end 10 år. De sidste år gik turen med Tomsbussen fra Køge Station til Toms Chokoladefabrik i Ballerup, indtil Iris som 63-årig gik på efterløn.

Også i fritiden har hun brugt hænderne flittigt, og i mange år gik mange eftermiddage og aftener med at sy og strikke.

– Jeg har altid syet tøj til børnene, og hæklet og strikket massevis af karklude, viskestykker, hjemmesko, hyndebetræk mm. Men nu kan fingrene og øjnene ikke mere, fortæller Iris, som tidligere har haft en imponerende dukkesamling iført hjemmestrikket og -hæklet tøj.

Da samlingen var på sit højeste var kælderen på Kystvejen fyldt med mere end 1.000 velklædte dukker.

Udlandsrejser uden Verner

Da Iris og Verner flyttede til mindre kvadratmeter i lejeboligen på Rubinvej blev de sidste 500 dukker solgt til en samler. Pengene fra salget brugte Iris på en rejse til Tanzania i Afrika.

Hun er flere gange rejst ud for at besøge sin ene datter, som gennem 30 år arbejdede for Udenrigsministeriet.

– Jeg har været både i Afrika, Pakistan og Cuba, fortæller Iris, der i dagens anledning med interview og foto til lokalavisen har taget en af sine farvestrålende Afrika-bluser på.

På rejserne var Iris altid alene, for Verner ville hellere bliver hjemme:

– Min mand sagde, at jeg rendte. Han var til gengæld hjemmeføding, konstaterer Iris.

Festen udskudt til næste år

Parret fik fire børn, John er den ældste på 78 år og i dag bor på Fyn, så er der Annelise i Hellerup, Susanne i København og endelig yngstesønnen Lasse, som bor ved stranden i Strøby.

Udover fire børn har Iris også ni børnebørn, 11 oldebørn og to tipoldebørn på hhv. 4 og 7 år.

– Jeg ser dem alle sammen, og er med til alle fødselsdage. Jeg har det i det hele taget rigtig godt med min familie, siger fødselaren, der også har kontakt til mange af sine tidligere dagplejebørn og sin tidligere plejefamilie.

Grundet corona-situationen er festen, der ellers var planer om at holde for 50 inviterede gæster på Restaurant Udsigten – hvor også 90-års- og 95-års fødselsdagen blev fejret – nu udskudt til næste år.

– Det bliver så min 101 års fødselsdag, konstaterer fødselaren.

De 100 år får dog ikke lov at gå helt ubemærket hen, for Iris Christensen holder åbent hus hjemme på Rubinvej på selve dage, onsdag den 1. juli fra kl. 10.
rmh

Skriv en kommentar