(Last Updated On: 3. december 2019)

»Stevns før og nu« lever i sin 20. udgave på bedste vis op til sit navn – med lange blik tilbage i lokalhistorien og den helt aktuelle beretning om, hvordan Mænds Mødesteder i Strøby så dagens lys og stadig blomstrer op i landskabet.

Af: Henrik Fisker

Stevns: Rødvig Kro og Badehotel fejrer i år sit 175 års-jubilæum. Det er gået lidt stille af, men i 2019-udgaven af Stevns-årbogen: Stevns før og nu slås det fast, at kroen blev kongeligt privilegeret og åbnede i 1844.

Ansøgningen til majestæten blev afsendt af kammerherre Scavenius på Gjorslev 27. juli 1843, der »allerunderdanigst« søgte om, at »Privilegium maa vorde ham meddelt til Anlæggelse af en Kroe ved Rødvig i Lille Heddinge Sogn under Gjorslev Gods«.

Baggrunden for at åbne en kro i Rødvig var, at kammerherren var stærkt involveret i udskibning af kridt og kalk fra Stevns Klint såvel som korn og landbrugsvarer fra godset. Kammerherren havde travlt, for han ville gerne komme tilsvarende planer om en anløbsbro ved Vemmetofte i forkøbet – og her kunne en kro i Rødvig være med til fremme projektet.

I artiklen i Stevns-årbogen beskriver Henning Nielsen, hvordan Rødvig Kros historie hører tæt sammen med byens udvikling. Den har i nu 175 år været et omdrejningspunkt i havnebyen. Her kan man læse om skiftende ejere – herunder hvordan fire generationer af familien Christiansen stod for driften gennem samfulde 125 år.

Den røde tråd

Holdet bag årets udgave af ’Stevns før og nu’. Fra venstre Søren Ulrik Thomsen, Søren Sørensen, Henning Nielsen, Inger Lise Hald, Per B. Jensen, Knud Rasmussen og Poul Henriksen. (Foto: Henrik Fisker)

Stevns før og nu årgang 2019 blev præsenteret ved en velbesøgt reception på Stevns Lokalhistoriske Arkiv fredag eftermiddag. Her slog førnævnte Henning Nielsen fast, at denne 20. udgave af den populære årbog rummer »en dejlig samling artikler, som måske umiddelbart stritter i hver sin retning«.

Men der er ikke noget forgjort i at skrive om forskellige emner, så længe der er en rød tråd i bogen. I dette tilfælde er den røde tråd at give læserne et indblik i den lokale historie, og fællesnævneren hedder Stevns. Ved at læse om, hvordan egnen så ud engang, kan man bedre forstå, hvordan den tager sig ud i dag.

Kontrasten mellem fortid og nutid vises igen i år ved at bringe en række billeder parvis. Det er slående at se forskellen på den samme bygning og den samme vej med 100 års mellemrum – og når det kommer til Vallø Strand, kunne redaktionen have valgt at vise en tom grund – i stedet ser vi skallen af det gamle badehotel umiddelbart før nedrivningen i dette efterår.

Mænds Mødesteder

På denne måde lever årbogen igen perfekt op til sin titel. Det sættes yderligere i relief af, at redaktionen har bedt Per B. Jensen skrive ét af de nyeste kapitler i den stevnske lokalhistorie – den om tilblivelsen af Mænds Mødesteder. Op mod 100 mænd mødes jævnligt på Blommevej i Strøby for at arbejde og være sammen, og tilblivelsen har dannet skole for tilsvarende steder ud over hele landet.

Derfor er historien naturligvis værd at fortælle – og det gøres med indlevelse af stedets formand indtil skiftet tidligere i år. Samtidig lever redaktionen op til den nye linje om at bringe en nutidig historie i årbogen – på samme måde, som da håndboldspilleren Lasse Svan Hansen fik lov at være centrum i en tidligere udgave.

Tysklands-arbejder Bogen lægger ud med en båndudskrift af Kaj Hansen, der døde i 2018 i en alder af 96 år. Han blev født i Renge, men voksede op i Risby ved Hellested. Inden sin død gav han sin tilladelse til, at årbogen måtte bringe afsnittet om hans år som Tysklands-arbejder i Anden Verdenskrigs første år. Men først efter hans død – det var og er utvivlsomt stadig et følsomt emne at berøre.

Da hans fæstemål udløb i 1940, lod han sig lokke af tilbuddet om beskæftigelse syd for grænsen og kom til at arbejde under ikke helt frie forhold. Seks måneder senere vendte han hjem med en mindre formue på lommen. 800 kroner havde han sparet sammen og følte sig for første gang i sit liv som en holden mand. Derfor tog han senere af sted igen, men i 1944 vendte han hjem for at blive i Danmark – og fik arbejde på Klippinge Bageri som brødkusk. Denne del af Kaj Hansens erindringer er tidligere bragt i Stevns før og nu – i årgang 2013.

Den royale chauffør

Kaj Hansen kunne af gode grunde ikke være til stede ved receptionen fredag, men det var Søren Sørensen fra Klippinge – ikke mindst kendt som den lokale chauffør for kongehuset gennem en årrække. Den tidligere kørelærer har i øjeblikket travlt med at holde foredrag om de mange oplevelser, som han har haft i den forbindelse, og han oplyser, at han allerede nu er hyret til at fortælle historien 21 gange i 2020.

Derfor er det også oplagt, at redaktionen har bedt ham om at skrive disse erindringer til årbogen. Men Søren Sørensen nøjes ikke med de royale anekdoter. I kapitlet: Et liv bag rattet får vi hele historien lige fra barndommen i Klippinge – og hvordan hans far: kørelærer Villy Sørensen lærte ham at køre bil endnu før, at knægten kunne nå koblingen og bremserne med fødderne. Vi hører om hans tid som elektrikerlærling og aftjeningen af værnepligt i Livgarden – Søren Sørensen har de seneste 12 år været formand for Garderforeningen på Stevns. Tiden som Falck-redder i Store Heddinge beskrives grundigt over hele fem sider.

Senere overtog han sin fars køreskole, og efter 20 år – i 1996 – begyndte tiden som chauffør i kongehuset.

Højskolehjemmet

Årbogen tager fat på historien om Højskolehjemmet, der i dag står tomt efter i en årrække at have været rammen om Diskotek LaKi. Poul Henriksen skriver historien om den nu hedengangne højskoleforening. For 100 år siden hed stedet Store Heddinge Afholds- og Ungdomshjem og fungerede i en årrække som samlingspunkt for aktiviteter af kirkelig, folkelig og samfundsmæssig natur. Da højskoleforeningen overtog bygningen i 1923, blev forbuddet mod servering af spiritus ophævet, hvilket ikke gik helt stille af.

I 1974 solgte højskoleforeningen bygningen til Peter Frimann Andersen for 500.000 kroner, og stedet genåbnede nu som Peters Restaurant. 20 år senere solgte han bygningen videre til Laila Rugge, der åbnede og i nogle år drev et diskotek på stedet.

Som apropos til Poul Henriksens historiske gennemgang af Højskolehjemmets historie har Inger-Lise Hald skrevet et kapitel om sine barndomsår på stedet, hvor hendes forældre: Christian og Gunhild Nielsen var bestyrere. Hun beskriver en tryg barndom med mange oplevelser, som skiftende gæster kom for at spise i restauranten eller deltage i de mange arrangementer. Her blev holdt familiefester, foredrag og afdansningsballer, og altid var der liv i lokalerne.

Forfatterpar fra Sigerslev

Sigerslev er som bekendt en mindre landsby på Stevns, men er ikke desto mindre rammen om to historier i årbogen. Begge handler om forfattere, der har boet i byen.

Ægteparret Niels E. Nielsen og Dagmar Nielsen var begge forfattere, men med hver sit fokus. Hvor Niels omtrent hvert år udgav en ny science fiction-bog, var Dagmar mere orienteret mod det nære miljø og de menneskelige vilkår. Ud over sit forfatterskab skrev hun causerier til Danmarks Radio, hvilket gjorde hendes navn kendt.

Knud Rasmussen giver i årbogen en detaljeret beskrivelse af især Niels E. Nielsen, der nok i manges øjne har stået som en særling. F.eks. insisterede han på, at han ikke ville vækkes før kl. 9.30 – og det tog han så alvorligt, at han sendte sin egen datter bort, da hun ankom tidligt om morgenen for at vise ham sit nyfødte barn.

Søren Ulriks erindringer

Digteren Søren Ulrik Thomsen bidrager til årets udgave af ’Stevns før og nu’. Ved præsentationen læste han op af sine barndomserindringer fra Sigerslev og Store Heddinge. (Foto: Henrik Fisker)

En anden kendt forfatter, som stammer fra Sigerslev, er Søren Ulrik Thomsen, der i sit voksenliv har skrevet en række erindringer fra sine barndomsår på Stevns. De kan bl.a. læses i bogen: En hårnål klemt inde bag panelet – med tilføjelsen: Noter fra eftertiden. Digteren har givet sin tilladelse, at et uddrag af disse erindringer nu kan læses i Stevns før og nu – og i den anledning var han selv dukket op ved præsentationen af bogen fredag. Her læste han sine bidrag til årbogen op til stor glæde for de fremmødte – en del af dem har formentlig allerede hørt ham læse de samme brudstykker op ved tidligere lejligheder i Snurretoppen og ved litteraturfestivalen i september.

Søren Ulrik Thomsen er dermed på sæt og vis ved at slå sit navn fast som en egnsforfatter fra Stevns – ved siden af alle de mange andre litterære spor, som han har lagt i sit forfatterskab.

Erindringsglimtene kan virke dystre og beskriver nogle skæve eksistenser, som ikke har haft det let. Men som digteren selv noterede på receptionen, så er det lidt et fortegnet billede af hans barndom.

– Jeg har haft mange gode stunder på Stevns. Men det er tit konfliktstoffet, som man koncentrerer sig om, når man skriver, sagde han.

»Stevns før og nu 2019«. Udgivet af Stevns Lokalhistoriske Arkiv. 127 sider, rigt illustreret. Sælges for under 200 kroner i bl.a. SuperBrugsen Store Heddinge, Stevns Kontorforsyning, Stevns Boghandel i Rødvig, Dagli’Brugsen Hellested, Dagli’Brugsen Strøby, Spar Købmand i Lyderslev, Staxen Boghandel i Hårlev, Bog& Ide i Køge og Køge Boglade.

Skriv en kommentar