(Last Updated On: 22. september 2022)

Koncertanmeldelse af  Tommy Ebbesen, Spilledåsen

Fotos: Martin V. Andersen

Katinka skriver tekster med rod i egne oplevelser gennem tilværelsen. Tekster, der fortæller om opvækst og en dagligdag med usikkerhed i mødet med andre mennesker, herunder mobning, kærlighed, forelskelse, jalousi, sex, depression og lyse stunder, hvor oplevelsen er, at tilværelsen er en ekstremsport, og påvirkningen fra denne afgør, om man får en god eller dårlig dag.

Teksterne er som sagt taget ud fra det levede daglige univers; oplevelser som mange kan nikke genkendende til og spejle sig i. Man får lyst til at lytte efter teksterne, som har en substans og et indhold, der gør, at der åbnes for refleksion over egen tilværelse.

Denne lyriske livsberetning – og formidling af livskundskab – kunne onsdag aften opleves i Snurretoppen i Store Heddinge, hvor musikforeningen Spilledåsen havde fornøjelsen af at kunne præsentere Katinka Band foran 130 forventningsfulde tilhørere. Ikke så gråhårede denne aften, som til andre arrangementer – dejligt at se, at også et yngre publikum kan finde vej til Spilledåsen.

Bandet består foruden Katinka Bjerregaard – sang og ukulele af Tobias Pedersen – trommer, Marie Hageltorn Christensen – keys og kor, Torben Guldager – bas samt Simon Ask – guitar.

Musikerne frembragte god solid poprock-underlægningsmusik samt melodiøse akustiske akkompagnementer til Katinkas fraserende vokal, der i stor stil karakteriserer hendes optræden. Levende og engageret leverede hun sine poetiske vers med en glød og indlevelse, som tydeligt bar præg af, at hun havde et selvoplevet forhold til disse. Stærkt og ægte virkede det, da Katinka og bandet stillede sig frem på scenen for at være i nærkontakt med publikum og gav akustiske numre.

Vi kom langt omkring i hendes selvoplevede univers med bl.a. sange som 2000 meter i frit fald, To veje, Rodebutik, Vi er ikke kønne nok og Luftballoner. Vi fik også beretningen om en lille gruppe ”fucking mænd”, som ikke kan holde nallerne fra pigernes inderlår, om at være for meget i en verden, hvor andre er for lidt og lykkelig/ulykkelig kærlighed. En fin lille opfordring fik vi med To veje, hvor man ikke skal ærgre sig over det, man ikke fik gjort, men bygge på det fremadrettede.

To ekstranumre blev det til – tilhørerne ville jo gerne høre mere. Stående applaus fra et medlevende publikum, og mange stimlede efterfølgende sammen foran bandets salgsbod for at få et godt køb og en god snak at gå hjem på.

 

Skriv en kommentar