Anders Mikkelsen og Anders Roland: De to sangskrivere har samlet set mere end 80 års erfaring og vil sørge for en aften med masser af historier, nærvær, humor, og et stort musikalsk overskud. (Pressefoto)
Hellested: Det bliver en ekstraordinær aften i Hellested Forsamlingshus den 3. maj! Forårets komme skal fejres – og det med et helt særligt arrangement med de to musikere, Anders Roland og Anders Mikkelsen. Forinden serveres en herlig thai-menu.
Der er mulighed for både at spise og lytte til musikken – eller bare komme til koncerten.
Tilmelding til spisning er i Dejli’Brugsen i Hellested eller på telefon 56501202 – og vil man nøjes med musikken, kan der også købes billetter i døren.
Bag arrangementet står Hellested Forsamlingshus og Hellested Borgerforening.