(Last Updated On: 12. oktober 2016)

Stevns Bibliotekerne tilbyder hele tre gratis aktiviteter for børn i efterårsferien – og der er lidt for enhver smag

15msb-ppige-med-malede-fingre-frigjortSTEVNS: I efterårsferien kan du kigge forbi et af Stevns Bibliotekerne og prøve lidt af hvert.

Har du for eksempel lyst til at male et lille billede på lærred, så kom op på Hårlev Bibliotek tirsdag den 18. oktober kl. 13-15. Vi har tusser, fjer, pailletter og meget andet, som du kan kreere sjove billeder med. Tilmelding er ikke nødvendig, blot skal du være fyldt otte år.

Også på Hårlev Bibliotek er der onsdag den 19. oktober mellem kl. 14 og cirka 15.30 familieforestillingen »Det Flyvende Kuffertcirkus« – for alle. Kom og oplev ethjulede cykler, jonglering, balance, lidt magi. Bagefter er der cirkusskole for børn fra otte år, som kan prøve kræfter med nogle af de samme ting, som du har set i forestillingen.

Selve forestillingen varer ca. 45 minutter, og cirkusskolen ca. 45 til 60 minutter.

Billetterne er gratis og kan hentes på bibliotekerne.

Er du mere til Dungeons&Dragons og brætspil? Så kom op på biblioteket i Store Heddinge og tag på eventyr med monstre, skatte, magi og drabelige kampe i brætspillet HeroQuest.

Biblioteket stiller med en gamemaster. Du er helten i spillet, som kan have fire deltagere og som tager ca. halvanden time at gennemføre. Det kunne være ekstra sjovt, hvis fire venner laver et hold. Der vil være tid til to hold.

Du kan hente gratis billetter på bibliotekerne.

Brætspil på Store Heddinge Bibliotek er onsdag den 19. oktober, kl. 13 til 14.30 og igen kl. 14.30 til 16.

 

Skriv en kommentar