(Last Updated On: 12. april 2022)

I kastellet afholdes normalt bisættelser, men efter påske er der fødselsdagsreception.

Af Klaus Slavensky

Ægteparret Palle og Kirsten Nielsen ved familiegravstedet sammen med kirkegårdsleder Bitten Nørby. (Fotos: Klaus Slavensky)

Sidste hvilested: Stevnsbladet fortsætter her sin serie om årstiderne på Assistens kirkegården ved Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge.
Assistens kirkegården blev anlagt 200 meter nord for kirken i 1889. Stevnsbladet følger arbejdet på kirkegården forår, sommer, efterår og vinter.
Denne gang forår, og hermed sluttes serien om årets gang på en særegen arbejdsplads.

Væk med gamle hække

Danske digtere har skrevet meget om foråret, og Frank Jæger er ingen undtagelse.
Og når man, i april, går rundt på Store Heddinge kirkegård, kan man nærmest høre Jægers digt om påsken, der optimistisk starter:
”Luk døren op og se en jord det damper af, en diset skov og bagved den en isfri sø”, og slutter: ”Ved gavlen står en dreng og bapper i basun, han kaster vinden frem i forårsstærke stød”.
Solen kaster også sit lys hen over de cirka 2.000 gravpladser, som er opdelt i fire afdelinger på kirkegården i Store Heddinge.
Og der er et større plantearbejde i gang, idet kirkegårdspersonalet er ved at udskifte gamle, medtagne buksbom, der er angrebet af en svampesygdom, der medfører kvistdød.
Fjernelsen af de små hække er omfattende, da de omkranser alle gravsteder.
– Vi planter i stedet thuja ‘Holmstrup’, som er en plante, der er velegnet til hæk. Den bruges ofte i søjleformede beplantninger, og er hårdfør, og i perioder kan den bære ganske små tulipanformede kogler, forklarer kirkegårdsleder Bitten Nørby.
– Vi skal sætte i alt 30.000 planter, hvilket svarer til 5 kilometer, så vi bliver ikke færdige i år, men vi når at plante 1.500 styk, siger Bitten Nørby.
De nye stedsegrønne planter får lov til at blive 30 cm høje, men først skal de gamle graves væk, jorden skal gøres klar, der skal måles, så der plantes i lige vinkler og efterlader flotte rækker. Og perlestene skal fjernes og på igen.
– Vi retter også grave op ved samme lejlighed, for der sker hele tiden sætningsændringer, tilføjer Flemming Thanning, der sammen med Pia Løvgren, er i fuld gang, for tidspunktet lige nu er helt rigtigt.

Nye hække plantes

Pia Løvgren har lige været oppe ved hovedindgangen for at se til påskeliljerne, som er genbrug, for sådan tænker man på kirkegården, hvor man også producerer egen gødning, som led i projekt ”Grøn kirke”.
– Nogle gange efterlades løgplanter i vores skraldebøtter, men de kan jo bruges igen, siger Pia Løvgren og går i gang med at tælle antal thuja-buske til et nyt gravsted.
Hækkene betyder meget, kan man forstå på medarbejderne, da de skal fungere som et gennemgående element sammen med perlegruset. Hækkene kræver ofte vanding, især i de tørre perioder.
– Men nu skal vi gøre hele kirkegården flot til påske, lyder det fra Pia Løvgren.
Hun og hendes kolleger har netop plantet 20 robinie-træer, som er kønne, hurtigt voksende og som i maj er dekorative med massevis af hvide blomster hængende i store klaser. De placeres på tomme gravsteder, for at give liv og fylde og som kontrast til kirsebærtræerne, siger Bitten Nørby.
På de nedlagte gravsteder, som er blevet opsagt, skal plantes 500 blomstrende stauder, som med kirkegårdslederens ord er ”interessante for insekter”, og som skal fungere som bunddække.

 

Flemming Thanning og Pia Løvgren sætter nye hække på Store Heddinge kirkegård.

 

Yndlingsgravstenen

Bitten Nørby vil vise en af hendes yndlingsgravstene, og netop dette familiegravsted har besøg af efterladte, da Deres udsendte når frem.
– Vores slægt på Stevns går flere hundrede år tilbage, og vi kommer regelmæssigt, især på mærkedage, fortæller Palle Nielsen, der sammen med sin kone er kommet med nye planter i anledning af en afdød slægtnings fødselsdag i april.
– Vi er en gammel landmandsslægt, og denne sten er rejst til minde om en ung mand, der døde som 19-årig af tuberkulose, som dengang var en udbredt folkesygdom, før vi fik penicillin, fortæller Palle Nielsen.
– Selv om det næsten er hundrede år siden, så fandt vi sidste år på loftet i familiegården en kasse med kransebånd fra denne begravelse. Dødsfaldet var forbundet med megen sorg, og der er rørende at de blev gemt, siger Kirsten Nielsen.
Og det er både den unge mands gravsted og inskriptionen, som kirkegårdslederen holder af.
”Til samme himmel gaar vor gang. Adskilles end vort spor”, står der.
– Der er sket meget her på kirkegården, som pynter. Det er de seneste år blevet en helt anden kirkegård, lyder rosen fra Kirsten Nielsen.
Familien får en snak med kirkegårdsmedarbejder Jesper Pedersen om at plante en rød ahorn på gravstedet, hvor der ligger flere slægtninge.

Jesper Pedersen rydder op efter stormvejr ved kunstneren Bo Karbergs smukke glasskulptur på fællesgravpladsen.

Fødselsdagsreception

Et par egern løber forbi, og over mod fællesgravpladsen, hvor et stormvejr har væltet blomsterpotter, der s tår ved Bo Karbergs smukke glasskulptur.
Jesper Pedersen er på vej for at rejse dem og trykke dem fast i jorden. Det sker ofte om efteråret og vinteren, hvor også gran kan flyve rundt, så der er altid små ekstraopgaver af klare.
De to egern drøner videre over mod kapellet, der den 19. april bliver rammen om en begivenhed, der normalt ikke foregår på en kirkegård: en fødselsdagsreception.
Det er kirkegårdsleder Bitten Nørby, som fylder 50, og da kirkegården jo er hendes arbejdsplads, så markeres den runde dag med ’åbent hus’ fra kl. 12-15.
Hun har egentlig fødselsdag sammen med Dronning Margrete II den 16. april, som falder midt i påsken, hvorfor kirkegårdens dronning fejrer dagen tirsdagen efter påsken.
Men nu vil hun tale fagligt.
– Vi skal også over og trimme græsplænen i præstegårdsparken. Brombærbuske har bredt sig. Og så har vi plantet nye træer, eg, gule magnolia og æbletræer. Og når foråret for alvor kommer i gang, så står den på lugning, græsslåning og hver mandag og fredag morgen tager vi en runde og tjekker om alt er i orden. Fjerner nedfaldne grene, der er altid opgaver. Og når vi nærmer os pinse, så kommer der flere og flere gæster, som ofte tager kurve med og sidder og nyder kirkegården på bænke eller på græsplænen. Det bliver dejligt, siger Bitten Nørby.

Forårssolen skinner

Vi startede med et af Frank Jægers forårsdigte, så hvorfor ikke slutte med Benny Andersens vise ”Hilsen til forårssolen”, der ofte vender alting på hovedet, og starter med linjen: ” Det er forår og alting klippes ned”, men slutter med den oplevelse man også får på Store Heddinge kirkegård: ”Men når forårssolen skinner, bliver’ jeg glad”.

 

Kirkegårdsleder Bitten Nørby fylder 50 år, og holder reception i kapellet den 19.april kl. 12-15.

Skriv en kommentar