(Last Updated On: 29. april 2014)

Politi-patruljevogn

SYDMOTORVEJEN: Klokken 15.09 mandag den 28. april fik politiet en melding om, at en lastbil var havareret på Sydmotorvejen ved Køge. Lastbilens venstre forhjul punkterede under kørsel i sydlig retning, og lastbilchaufføren – en 56-årig mand fra Næstved – kunne ikke undgå at trække mod venstre, hvor han snittede en varebil ført af en 55-årig mand fra Rødvig.
Lastbilen endte i midterrabatten, hvor autoværnet blev påkørt og beskadiget. Ingen kom til skade ved uheldet, der forårsagede lettere kødannelse i myldretiden. Da lastbilen ikke umiddelbart var til fare for trafikken, blev den først fjernet af et bugseringsfirma senere om aftenen da myldretiden var overstået.

Skriv en kommentar