(Last Updated On: 26. juni 2022)

Stevns: Ældre Sagens IT-frivillige tilbyder hjælp til overgangen fra NemID til MitID.

Ældre Sagen har længe haft IT-kurser for ældre, og foreningen holder til i Egestræde 14 i Store Heddinge.

– Vi vil have åbent hver torsdag i juli og august mellem 13-15, siger IT-Koordinator og sekretær Viggo Billstrøm, og tilføjer:

– Det vil være en rigtig god idé at medbringe NemID, enten i form af nøglekort, nøgleviser eller app på en mobiltelefon. Hvis man har en ”smartphone” kan denne med fordel medbringes. Har man ikke en ”smartphone” kan vi godt hjælpe med at skaffe en kodeviser til MitID alligevel. For en sikkerheds skyld kan pas medbringes, som skal bruges til ”identitetssikring” af ny bruger af MitID, forklarer han.

Også i Borgerservice

Har man ikke et gyldigt pas kan Ældre Sagen ikke hjælpe med at blive ”identitetssikret”, det er kun Borgerservice i Stevns Kommune, der kan hjælpe med det.

Leder af Borgerservice i Stevns Kommune, Jeanette Berger Christensen, er orienteret om Ældre Sagens initiativ.

– Det er på Ældre Sagens eget initiativ, men absolut et godt initiativ, lyder det fra Borgerservices leder, som understreger, at kommunen stadig arbejder på fuld tryk med hjælp til MitID i Borgerservice.

– Vi har et rigtig godt samarbejde med Ældresagen og de gøre et stort arbejde i forbindelse med MitID, til stor glæde for borgerne, siger hun.

Ældre Sagen har udover denne akutte hjælp med MitID, som sædvanligt åbent i Netcafé hver tirsdag formiddag mellem kl. 9:30 og kl. 12 også, i juli og august måned.

Er man i tvivl om ovenstående kan Viggo Billstrøm kontaktes på mail: vigbil@gmail.com eller på telefon 20213348.

sky

(Modelfoto: AdobeStock)

Skriv en kommentar