(Last Updated On: 11. oktober 2019)

Danmarksmesterne i midten, Erik Molnit (tv) og Ivan Jensen fejres. (Privatfoto)

Sport: Stevns Motorklub er blandt landets mindste motorklubber, men det forhindrer ikke klubbens medlemmer i at gøre sig flot gældende på landsplan.

Danmarksmesterskabet

Efter at have kørt seks afdelinger (Vordingborg-Faxe-Djursland -Århus-Thisted og Hillerød) vandt Ivan Jensen (Faxe) og Erik Molnit (Faxe Ladeplads) ikke mindre end Danmarksmesterskabet i bilorienteringsløb. Det er 3. gang på 22 år at Ivan Jensen og Erik Molnit vinder Danmarksmesterskabet.

Sjællandsmesterskabet

Peter Hansen (Rødvig) og hans datter Winnie har samtidig vundet Sjællandsmesterskabet i klubrally for 6. gang.

– Winnie er opvokset med benzin i blodet. Samtidig med at hun kører sammen med sin far er hun også codriver for nogle af landets bedste rallykørere til DM-rally, fortæller Erik Molnit fra Stevns Motorklub.

For nogle år siden syntes hun at det gik for langsomt, så hun overtog rattet og kørte hurtigere end hendes far.

Far og datter blev sjællandsmestre, Peter og Winnie Hansen. (Privatfoto)

Masser af løb

Stevns Motorklub har haft flere store arrangementer i 2019.

Stevnsprøverne i Klubrally og kalkprøverne som blev kørt i Boesdals kalkbrud. De har også afholdt en afdeling af Nordisk og Dansk mesterskab i bilorienteringsløb sammen med motorklubben i Borup ved Ringsted.

Klubben kunne i 2017 fejre 90 års jubilæum som en af de ældste motorklubber i Danmark.
sky

Skriv en kommentar