(Last Updated On: 4. februar 2016)

Politi-uniformLl. LINDE: Kl. 09.57 i går formiddag fik politiet en henvendelse fra en beboer på Skovlindevej, som undrede sig over, at en blå Audi personbil med nummerpladen AL30098 holdt ved en nabos indkørsel.

Beboeren henvendte sig til de to mænd, som var i bilen. De oplyste, at de skulle se på noget vedrørende fjernvarmen, hvilket undrede beboeren noget. Bilen med de to mænd, hvoraf den ene skulle være maskeret, forlod området i ukendt retning.

Politiet ledte med flere patruljer efter bilen, hvis nummerplader var afmeldte hos SKAT og oprindeligt havde siddet på et køretøj af anden fabrikat. Den mistænkelig bil blev ikke fundet, og politiet kunne efterfølgende konstatere, at der ikke var nogen spor efter forsøg på indbrud ud for adressen, hvor bilen havde holdt.

Lokalpolitiet i Store Heddinge hører gerne fra personer, der har bemærket bilen og/eller de to mænd i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Skriv en kommentar