(Last Updated On: 6. august 2020)

Politi: Der har gennem nogen tid været forlydender om mistænkelige håndværkertilbud, hvor personer tropper op ved folks huse og tilbyder forskellige former for reparationer af hus og have.

Tilbud om fliserens

Tirsdag den 4. august ringede en borger fra Vesterbro i Store Heddinge til Midt- og Vestsjællands Politi kl. 18.17, fordi han kort forinden var blevet kontaktet af en engelsktalende mand, som tilbød at afrense mandens fliser.

Borgeren anede uråd og bad manden om at få et visitkort eller et CVR-nummer, hvilket fik den udenlandske mand til at forlade stedet.

Manden beskrives som: Nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning. Iført grå shorts og havde en mappe i hånden. Han talte britisk engelsk og kørte i en mørk kassebil på engelske nummerplader.

Udvis sund fornuft

Oplever man en lignende henvendelser fra personer, som tilbyder håndværksarbejde eller andet uopfordret ved dit hjem, så opfordrer politiet til at udvise sund skepsis over tilbuddet.

Det er ikke lovligt at udføre dørsalg, og man risikerer at blive snydt, oplyser politiassistent Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.
sky

Skriv en kommentar