(Last Updated On: 12. december 2019)

Rødvig: Tirsdag den 10. december blev to borgere fra Rødvig varetægtsfængslet, mistænkt for salg af narkotika.

Over to kilo amfetamin

Den 10. december var der kl. 11.30 i Retten i Roskilde et grundlovsforhør, hvor en kvinde på 50 år og en mand på 56 år, begge fra Rødvig, blev fremstillet som mistænkte for besiddelse af 2.850 gram amfetamin med henblik på videresalg.

Også ulovligt våben

Narkotikaen fandt politiet ved en ransagning på de to mistænktes bopæle, efter at politiet havde modtaget oplysninger om, at de kunne være involveret i narkosalg i området.

Ved ransagningen var kvinden i besiddelse af ca. syv gram amfetamin til eget forbrug, og manden blev også sigtet for ulovlig besiddelse af en lås til en salonriffel.

Grundlovsforhøret endte med en varetægtsfængsling af begge foreløbigt frem til den 2. januar 2020. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere om sagen.

Skriv en kommentar