(Last Updated On: 29. oktober 2018)

Populært tv-program i forsamlingshuset

Lille Heddinge: Forsamlingshuset var fuld af malerier, sølvtøj, porcelæn, bøger, dukker og meget andet, da Lille Heddinge lagde lokaler, kaffe og kage til tv-optagelser.

Ulla Fischer (i midten) flankeret af Sille Roulund og Steffen Dinesen, havde bl.a. en keramikskål med, som blev vurderet til 8.000 kr. En særlig bog om den tyske diktator Adolf Hitler var kun trykt i 150 eksemplarer med indklistrede orginalfoto, og købt af Fischer-familien under anden verdenskrig. Dinesen kaldte den sjælden, men da det er forbudt at sælge nazimateriale i Danmark, afholdt han sig fra at vurdere den. (Foto: Klaus Slavensky)

Den gode fortælling

Steffen Dinesen er af en Lauritz.coms Grand Old Men, og TV-Øst’s ekspert i alverdens klenodier.

Da det populære tv-program »Mit kæreste eje« besøgte forsamlingshuset i Lille Heddinge i sidste uge, var der mange gode historier bag de genstande, som tv-værten Sille Roulund og antikkenderen Dinesen fik præsenteret.

Vises over to måneder

På Stevns blev der optaget til tre Stevns-programmer, som sendes på TV-Øst på mandagene 19. november, 26. november og 3. december, hver gang kl. 19:50.

Det blev til fremvisning af mange spændende ting, som er særlig værdifuldt for de mange stevnsboere som deltog.sky

Connie Steenberg (i midten) havde et lille sølvsæt med, som havde været i hendes bedsteforældres eje, og som hun fik i bryllupsgave i 1968. Steffen Dinesen vurderede det som kunsthåndværk fra cirka 1920 af den »gamle« Georg Jensen, og gav det en vurderingspris på mellem 25.-30.000 kr. (Foto: Klaus Slavensky)

 

Skriv en kommentar