(Last Updated On: 29. marts 2019)

Telenor lover bedre mobildækning ved Klippinge. (Foto: scanpix.dk)

Klippinge: Telenors kunder vil mærke en markant forbedring af mobildækningen, når de benytter sig af Tomsgårdsvej i Klippinge, forlyder det fra teleselskabet.

Ny mobilmast

Forbedringen skyldes Telenors opgradering af mobilnetværket, nærmere bestemt aktiveringen af en ny mobilmast, som styrker signalet i kundernes mobiler.

Opgraderingen er medvirkende til at sikre, at kunders kald ikke falder ud, når de er på farten i Klippinge.

Stigende dataforbrug

Mobilmasten i Klippinge er blot en ud af mange, som bliver opgraderet dette år, da Telenor har en målsætning om at lukke de få mobilhuller som er tilbage, og derved styrke mobiliteten i Telenors 4G-netværk.

– Nu har Telenor igen opgraderet netværket i Klippinge, og dermed sikret at kunderne altid har en hurtig og sikker forbindelse til tale og internet, fortæller Jesper Mølbak, Netværksstrateg i Telenor, og uddyber:

– En stor del af vores kunder udnytter tiden, når de er på farten fra A til B, hvorfor mobilitet og den gode 4G-dækning er altafgørende. Med vores netværksopgraderinger imødekommer vi kundernes stigende dataforbrug og sikrer dem en stabil forbindelse, hvor end i landet de befinder sig, lover Jesper Mølbak,

10 kilometers rækkevidde

Netværksopgraderingen vil være mærkbart for kunder, der befinder sig i omkredsen af 5-10 kilometers afstand til mobilmasten.

Alt efter hvilken type terræn signalet møder på sin vej, vil dette dog kunne have en effekt på styrken af signalet idet, at områder med skov eller bakket landskab kan formindske signalstyrken.

sky

 

Skriv en kommentar