(Last Updated On: 30. november 2014)

Modeshow

STRØBY: Søndag d. 23. november slog Ungdomsskolen dørene op for årets store modeshow i Strøbyhallen. Allerede før dørene blev åbnet, var der lang kø ved indgangen. Mange var mødt tidligt op for at kapre de bedste pladser.

Og publikum blev ikke skuffet. I første del af showet gav showholdet en fremragende præsentation af de sidste nye skrig fra de modebutikker, der velvilligt havde stillet en del af deres kollektion til rådighed for showet. Efter en pause, hvor publikum fik mulighed for at få pusten igen, gik det løs igen. Denne afdeling tog for alvor pusten fra publikum. Et helt fantastisk show, der blev godt bakket op af det professionelle lyd- og lysfirma Star Crew.

Det var de to instruktører Rikke og Linette, Frisørerne fra Luxe by Ambo og make up artisterne Jeannie og Christine, der på fornemste vis skabte fundamentet, således at de unge mennesker havde en optimal ramme at udfolde sig i.

Det var Noa Noa, Deres, Designermarket, Vero Moda, Pioneer, Mono og Bistro Sko, som velvilligt havde stillet tøj og sko til rådighed. Da Capo stod for den flotte blomsterudsmykning

Skriv en kommentar