(Last Updated On: 27. august 2015)

Claus Hansen, landstræner for det danske U21-landshold i håndbold, er netop hjemvendt med flotte sølv-medaljer fra VM i Brasilien. På søndag vender han tilbage til klubben, hvor det hele startede – Sierslev H.K.

Claus_02

Kom og hils på landstræneren for det danske U21-håndboldlandshold, Claus Hansen, i Stevnshallen.

STORE HEDDINGE: Landstræner for U21 håndboldherrerne, Claus Hansen, er født og opvokset i Holtug. I sine ungdomsår spillede han i Sierslev Håndboldklub, hvor han også blev træner. Nu på søndag besøger han sin gamle hjemmebane i Stevnshallen.

Her kan alle få en snak med landstræneren eller prøve at være med til en træning med Claus Hansen i spidsen. Claus Hansen vil også fortælle om tiden som træner i Sierslev Håndboldklub, jobbet som U21-landsholdstræner og vejen til medaljer.

Sierslev Håndboldklub inviterer til ”Brug Bolden” søndag den 30. august fra kl. 10-13 i Stevnshallen. Et arrangement hvor alle, både børn og voksne, kan møde op og være med eller bare se på.

Der er gratis kaffe og kage. Hoppeborgeudlejes.dk leverer underholdning for de mindste. Der vil også være lotteri, hvor man kan vinde billetter til Dame VM i Danmark og rigtig mange andre flotte præmier, sponsoreret af byens butikker.

 

 

Skriv en kommentar