(Last Updated On: 30. august 2017)

Philip Skovsgaard Gevad er ansat hos Lind og Risør. (Foto: EUC Sjælland)

Hårlev: 19-årige Philip Skovgaard Gevad fra Hårlev var én af de lokale håndværkerelever fra Sjælland, som i sidste uge kunne lade sig hylde som vinder, da EUC Sjælland kårede skolemestre i 11 forskellige håndværksfag.

Den 19-årige murerelev var glad for at deltage, og han synes, at skolemesterskaberne er et godt tiltag, som kan bidrage til at få skabt mere opmærksomhed om erhvervsuddannelserne.

– Jeg tror, at det er sådan noget her der skal til. Vi skal ud og vise fagene frem, vise at det også handler om faglighed og sans for detaljer, siger han.

Ved EUC Sjællands skolemesterskaber blev der dystet i 11 håndværksfag. Vinderne, og i enkelte fag også toerne, kvalificerede sig til de respektive fags regionsmesterskaber senere i år. Herfra går vinderne videre til DM i Skills, der er danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, og som afvikles i Herning til januar.
rmh

 

Skriv en kommentar