(Last Updated On: 3. maj 2022)

Og det gør den med spillemanden Bjarke Falgren.

Koncert: Kulturforeningen Spilledåsen, som bringer sød musik til Stevns, er nået til forårssæsonens sidste musikalske oplevelse.

(Pressefoto)

Det bliver med den prisvindende og 4- dobbelte grammyvinder Bjarke Falgren, som er en spillemand der som få, kan få sin 300 år gamle sigøjnerviolin til nærmest at tale.

Swingende koncert

Selveste Svend Asmussen betragtede Bjarke Falgren som sin naturlige arvtager og bestemte, at han skulle være den første skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.
Så der er lagt op til fornem underholdning, som desuden foregår på Hotel Klinten i Rødvig.

Bjarke Falgren sendte sit første album på gaden sidste år ”Origin” sammen med nogle af Skandinaviens ypperste musikere.

Det er denne kvartet der også gæster Stevns søndag den 8. maj kl. 20.

Hvis man vil spise godt inden koncerten, så byder Klinten på skindstegt unghanebryst med smørstegte karotter, nye løg samt spinat fra lokal gård. Hertil estragon sauce for 150 kr.

Denne musik-menu skal bestilles via 56 50 68 00 eller klinten@klinten.dk, men koncertbilletterne får man fat i på www.spilledaasen-stevns.dk
sky

Skriv en kommentar