(Last Updated On: 5. december 2019)

Stevns Musikskole har sammensat et mini-bigband (Privatfoto)

Store Heddinge: Stevns Musikskole har gennem hele 2019 haft gang i et nyt projekt.

Skolen har samlet en udvidet rytmegruppe, suppleret op med solister og tre sangere, så der nu er et slags mini bigband med en besætning på 10.

Musikalsk samarbejde

Musikskolens leder, Søren Dahl-Pedersen, fortæller, at det primært er pop-soul, der spilles.

– Der i hvert fald en del Amy Winehouse-sound i det, siger skolelederen.

Musikskolen har indgået et samarbejde med Kulturforeningen Spilledåsen, så eleverne kan optræde forud for de professionelles koncerter, og på den måde både vise hvad de kan, og afprøve det, at spille for et publikum.

Mange aftaler om gigs

Mini-bigbandet består af musikskoleelever i alderen fra 14 til 19 år.

De har allerede optrådt mange gange, og de har aftaler om at underholde til Sigerlevs Forsamlingshus’ julefrokost fredag den 13. december, og så til musikskolens julekoncert, som finder sted tirsdag den 17. december på Hotherskolen.

Men allerede tirsdagen før, den 10.12. kl. 19, stiller de op i foyeren i Snurretoppen, og varmer op for Roger Berg Big Band & Rogers Sisters, som går på scenen kl. 20.

sky

 

Skriv en kommentar