(Last Updated On: 27. juli 2021)

Til gengæld neddrosler regionen steder med hurtigtest

Corona: I takt med at flere er blevet vaccineret mod COVID-19, daler behovet for COVID-19 test.
I første omgang er det kun antallet af hurtigtest, der reduceres, da PCR-test er et vigtigt og mere effektivt værktøj i indsatsen mod deltavarianten, der aktuelt er i fremgang. Det oplyser Region Sjælland, der gradvist lukker ned for 16 hurtigteststeder og fra 2. august vil udbyde en kapacitet på 39.000 hurtigtest, mod de tidligere 52.000. Efterspørgslen er aktuelt faldet til ca. 20.000 daglige hurtigtest i regionen.

I Stevns Kommune er der 13.290 borgere, som er færdigvaccineret, hvilket udgør 57,1 pct., og 16.852 er påbegyndt vaccinen, hvilket svarer til 72,4 pct. af det samlede antal borgere på 23.265 ifølge tal fra Statens Serum Institut per 27.7.21.
Det oplyser sygeplejerske Merete Madsen fra Sundhedscenter i Stevns Kommune.

Den 1. august er det sidste dag for testcentret i Strøby Idrætscenter, og fra 2. august er der ændrede tider i Fælleshuset på Kystvejen 7B, hvor der lukkes fredag-søndag.
(Foto: Colourbox)

Skriv en kommentar